Af Martin Seeberg & Rebecca Burr
I Finland har der i nu 22 år fundet en særlig festival sted, som foregår på en luksusliner. En kæmpestor færge med diskotek, café, bar, restaurant, spa og swimmingpool, lounge mm. På denne tur er alle disse steder forvandlet – som i en forunderlig, vidunderlig og lidt uvirkelig drøm. Til folkemusikscener, hvor størstedelen af grupper fra folkscenen i Finland spiller. Med alt fra det helt folkelige, over galla,- til det progressive, avantgarde og hele spektret fra familie-amatørorkestre til de helt ”proffe”. Man fornemmer, at folkemusikken er i fuld vigør og har været i levende tradition i mange år, og publikum er meget bredt og folkeligt.
Lige fra man kommer ombord og finder frem til sin kahyt, er der en summen af musik og sitrende forventning blandt de flere tusinde festivaldeltagere. ”There´s a buzz on” hedder det vist på engelsk. Snart kan vi kaste os ud i at browse de forskellige scener og skal lige orientere os og finde ruten på tværs af dæk 6, 8 og 12, hvor man kan passere flest muligt af de seks scener, og hvis man lige vil have et hurtigt overblik. Stemningen er intens, og festen er skudt i gang med det samme.
Stor mangfoldighed
I Finland er der højt til loftet, hvad angår musikalsk rummelighed. Det lader ikke til, at grænser bliver taget så alvorligt, og musikken udfolder sig i alle palettens farver og facetter: Rene harmonikaorkestre, pop-punk med strygelyre, folkloristisk hattedans, folk- bigband, mandekor med kantele, spillemandsmusik, potent avantgarde jazz-folk, bluegrass på finsk, irsk folk, danseforestillinger, frække viser (man kunne godt fornemme på publikum, at de var frække, selv om man ikke forstod et ord på finsk), balkan klezmer – you name it. Og det lader til, at den finske scene er ret progressiv, uden at der bliver set skævt til det.
Der var fokus på en ung duo, ”Mammantytöt”, bestående af to purunge piger, som sang tostemmigt og spillede kontrabas og tangenter, og som havde gjort det til deres varemærke at kaste sig ud i ekvilibristiske vilde fløjtesoloer (med munden). En helt egen niche – let corny, men overbevisende båret igennem med stor charme. Også de to svenske søstre i ”Duo systrami” på violin og cello var en oplevelse. Superfede, funky, sanseligt spillende og meget passionerede.
Vi gik efter nogle af de ting, der var nævnt i en engelsk opsummering af navne, der var satset på som highlights, men det var lige så ofte det, som vi tilfældigt kom forbi på vejen, vi blev hængende ved. F.eks. ”Nope”, der spillede stemningsfulde, varme og opløftende dansenumre og ballader. De fleste af tilskuerne kendte deres sange, og det viste sig, at de spiller kendte finske folkesange på nye fede måder – og publikum elskede dem. Der var som årets tema udvalgt en håndfuld sange, som forskellige grupper skulle give deres bud på, og publikum så kunne synge med på. Hvilket de gjorde med stor ildhu.
Der bliver ikke gjort meget for, at man som ikke-finne skal kunne navigere i programmet… alt står kun på finsk, så man må enten browse for vildt rundt mellem scenerne eller tage en snak med sidemanden om, hvad der rører sig og er hipt/særligt spændende pt. Her kunne man godt ønske sig, at der var mulighed for lidt mere info på engelsk/svensk – f.eks. bare til download på festivalens hjemmeside.
Så man må bare have antennerne ude, men netop det er også en god måde at orientere sig på skibet. Ofte kan man fornemme stemningen og musikken seks etager længere nede på foyerscenen eller i toploungen på vej frem og tilbage fra de andre scener, som mest ligger på dæk 8, så det kommer man langt med.
Et af aftenens højdepunkter var den estiske sangerinde Maja Kalkun med sit band Runorun, som netop har udgivet en smuk cd og også vil kunne opleves på Folk Baltica Festivalen til forår. De holdt os fanget det meste af en time, hvilket er flot, når man ved, der sker noget overalt på den båd.
Et andet af turens højdepunkter var en koncert med den svensk-finske trio Nordik Tree. Vel at mærke ikke den programsatte koncert, men øveren til den. Om natten i en trappeopgang på skibet, som summede af fest og musik, stod disse tre veteraner og spillede indlevende, poetisk og med stor kærlighed til deres musik, så man måtte blive helt rørt. Her var samtidigt mulighed for at høre den helt rene akustiske lyd i et rum, der ikke var fyldt op af snakkende mennesker og fest, Men kun dem, der virkelig stoppede op, fordi de kunne fornemme, at der var noget helt særligt på færde her. Fin, ren lyd, eksklusivt og lige ind i sjælen…
Tsuumi Sound System var potent og dansabelt, men når man havde hørt dem nogle gange før, var der intet nyt under solen. På én eller anden måde fungerer de bedst som en førstegangs aha- oplevelse.
Folklandia er udover festen en flydende folkemusik-konference à la Womex. Der sættes en dejlig uformel stemning til konferencedelen ved, at den første del af turen er ren fest, hvorefter formiddagen derpå – på tilbageturen – er helliget de seriøse møder mellem parterne. Efter sådan en nat er der bare lagt op til en lidt afslappet og god stemning, når det kommer til den mere business- prægede del af turen.
Der er fokus på finske bands og festivalarrangører, men indslag fra andre lande sniger sig også igennem nåleøjet, – mest fra nabolandene Estland, Sverige og Danmark. DK var i år repræsenteret ved dansk/finsk/engelske Baltic Crossing med allestedsnærværende Kristian Bugge. Desuden var Annelene Toft Christensen og Troels Strange, som en del af et udvekslingsprogram på folkekons, havnet i et finsk folk-bigband, som virkelig havde et højt niveau på dagsordenen. En eksotisk afstikker til Spanien med overbevisende flamencosang og dansere var festligt og flot.
Også næste formiddag kunne man stadig finde musikalske perler allevegne. Især skal fremhæves, da vi endnu engang fra A til B blev forført af toner, som vi fulgte op af trapperne til en performance med Maija Kauhanen. Hun holdt energien oppe alene kvinde med sang, kantele og percussion- opsætning. Men ellers blev det da også lige til en tur i spabad i forbifarten…
Der er ingen grund til, at man ikke skulle kunne kopiere dette geniale og eventyrlige koncept til et skib eller færge i Danmark. Det gælder om at slå til nu, inden de alle bliver erstattet af broer. Men jeg tænker da godt, at man kunne etablere sådan noget. Om ikke andet på en del af Oslobåden eller på nogle af færgerne fra Jylland til Sverige og Norge.
Lettere groggy ovenpå et intenst døgn fik vi indlogeret os på et smukt hotel (GLO Hotel Art) tæt på havnen i Helsinki, som var et fhv. slot. Her restituerede vi hele dagen derpå, inden turen gik hjemover. Jævnt gråt og koldt vejr indbød ikke til det store osen i storbyen, og ovenpå et helt igennem sansemættet døgn følte vi heller ikke det store behov for flere indtryk.
