Spillestedet i Ballerup kører både sin ”Skotsk og Irsk Musikscene” og i det sidste år eller mere også ”Ny-folk Scenen”. De næste måneder ser meget lovende ud.
23. januar – og det er jo faktisk allerede i aften – kl. 19.30 står Paddy Doyles Kvartet på scenen. Paddy Doyles har i diverse konstellationer været aktive i noget, der nærmer sig fem årtier. Alan Klitgaard er selvfølgelig med på sang/fløjte/mundharpe ligesom Jens Christensen, guitar/sang, Leif Ernstsen på harmonika og Ole Petterson på mandolin og guitar. Kvartetten byder som altid på en rejse ind i Skotlands og Irlands både muntre og melankolske sange og skaber en koncert, der passer perfekt ind i skotsk-irsk musikscenes koncept.
Men så er det faktisk også slut med det irske, kan man på en måde sige. For resten af foråret er der udelukkende skotske og danske bands. Allerede 6. februar kommer Gnoss (øverste foto), som er en ’up and coming’ skotsk kvartet med bare to singler bag sig. Men de lover godt. Skotsk er også Stephen Quigg, der sammen med sin danske kone Pernille har turneret en del i Danmark i de senere år. Duoen spiller 20. februar.
Også Barluath, der er på 3. april, lyder rigtig lovende. De anses for en del af en ny bølge i den skotske musik, men har dog været sammen, siden de i 2010 blev vinder af Danny Kyle-prisen, der vælges og uddeles på festivalen Celtic Connections, som er i gang netop nu og frem til d. 4. februar. De fire mand og en kvinde slår sig løs med bl.a. pipes, fløjte, bouzouki, guitar, klaver og violin, og de har udgivet to albums. Source kom i 2012 og At Dawn of Day i 2015, så mon ikke noget nyt snart er på trapperne.
8. maj gælder det Himmerland, som har skotske Mairi Campbell med igen på violin og sang, og det er da kun forståeligt. Det kan man roligt glæde sig til. Men der er jo mere endnu i Baltoppen, for her følger programmet for Ny-folk.
Her lægges ud d. 21. marts med finske Esko Järvelâ Epic Male Band – det lyder jo vældig potent. Det skulle musikken, som de kalder New Trash Folk Combo/Progressive Hard Folk, også i den grad være. Man kunne også bare sige sprudlende, kraftfuld folkrock fra Helsinki, selv om Esko, den meget anerkendte violinist, er fra Kaustinen og i øvrigt også spiller med bl.a. Frigg.
Harald Haugaard og Helene Blum går på scenen med deres band d. 4. april, og enhver kender vil vide, at man kan forvente sig smuk sang og nærværende, virtuos musik på alle instrumenter og med det veloplagte og charmerende par i front. Lige så enestående er Dreamers’ Circus jo også, trioen der, som Baltoppen skriver i sit program, er ”en koncentration af musikalsk historie, håndværk og kunstneriske visioner. For dem er traditionen ikke en spændetrøje, for folkemusikken kan holde til alt”. Det samme kan man heldigvis sige om mange andre, men Dreamers’ Circus er nok det stjerneklareste eksempel. De kan opleves i Baltoppen 3. maj.
Senere i maj, d. 22., kan man så opleve norske folkemusik, som Erlend Viken Trio fortolker den på violin, guitar og cello. Som Bladet Folkemusikk skriver, så ”skaber styrken i kompositionerne og kraften i samspiller musik, som går over i det geniale”, og dette er musik, som rammer dig, uanset om du er tilhænger af folkemusik, rock eller blues (Adresseavisen).
Baltic Crossing runder sæsonen af d. 23. maj, uden tvivl med masser af energi, ekvilibrisme og godt humør. Bandet består af vores egen Kristian Bugge, Ian Stephenson og Andy May fra England og brødrene Antti og Esko Järvelä (der var han igen). Kvintetten har spillet sammen lige siden 2004, men jo også hver for sig, sådan er det jo.
Det er sørme et fint og alsidigt program, som Baltoppen starter i aften. Et, der ganske enkelt viser diversiteten i folkemusikken. Og det med en lang række superdygtige musikere. Tak for det.