På søndag 27. oktober er det sidste gang, Martin Tomlinson (øverste foto) er fast vært for den lille singersongwriter-scene på Onkel Dannys Plads ved Halmtorvet i København. Men han blev fejret allerede denne søndag af en lang række af de sangskrivere, der kommer mere eller mindre fast på det lille spillested, der er opstået i forbindelse med Copenhagen Songwriters’ Festival, der har samme adresse.
Tomlinson slutter efter nogle år på posten hver søndag aften (stort set) året rundt. Han har tydeligvis også været en form for mentor for de mange sangskrivere fra både Danmark og udlandet, der kommer på The Listening Room. Og det var en meget populær, glad og også bevæget vært og selv sangskriver, der nød den andensidste aften som fast på stedet. For en række yngre musikere, for hvem klubben har betydet og betyder meget for deres sangskrivning og frivillige medarbejdere havde i al hemmelighed planlagt at sige festligt farvel.
Det gjorde de ved hver især at synge en af Martin Tomlinsons sange i deres egen version, og det kom der nogle virkelige perler ud af. Råmaterialet var godt, og den enkelte gav sangen sit personlige præg. Af de godt 60 sange, som han mener at have skrevet, siden han omkring 2011, begyndte at skrive sange, blev vi præsenteret for et sted mellem 12 og 15. Man kunne også godt høre, at han længe før sangene skrev poesi.
Hver sang og sanger vakte begejstring og altså stor glæde og ikke mindst overraskelse for aftenens hovedperson. De gik på efter pausen, hvor der officielt lå et helt andet sæt klar. Aftenen blev simpelt hen et surprise-party for den engelske singersong-writer fra England, som har boet i Danmark i mange år og bl.a. har virket som skolelærer. The Listening Room fortsætter med skiftende værter.
Det var da trist at Tomlinson stopper. der er meget man kan vænne sig til at tage for givet, og i dette tilfælde er det faktisk rigtig trist for Martin har virkelig haft en fin måde at gøre det på og har skabt en rigtig god atmosfære på de aftner hvor han har stået ved roret. På den anden side forstår jeg godt at det måtte få en ende, lettere havde det nok været at løfte opgaven, hvis der var flere om at trække læsset. Jeg selv ville gerne, og her tænkler jeg ikke på Martins rolle, men på andre af de frivillige aktiviteter, men hovedet er ikke helt på toppen lydmæssigt set efter hjernerystelse. Der burde i det hele taget være mange flere frivillige, der kan deles om rollerne, således også “Martins” nu snart aflagte.
Mon ikke der er mange andre spændende ting, der skal have plads i Martins liv. Det er der vel nok, men man kan da håbe på at han også vil kigge forbi og spille lidt selv engang imellem.
Tak for indsatsen i alle tilfælde og rigtig god vind
fra Charlotte 🙂