Gruppen blev dannet i 1964, men kun Ian McCalman er tilbage fra det allertidligste band.

Med i det første band var Hamish Bayne, der forlod trioen i 1982 og Derek Moffat, der døde af kræft i 2001.

De har spillet på små ydmyge pubber i Storbritannien, og de har været på scenen i Royal Albert Hall i London. Men udlandet har også nydt godt af deres musik. Således har USA, Canada, New Zealand, Australien, Bermuda, Belize og de fleste europæiske lande haft besøg af The McCalmans siden det første af i alt 22 album udkom i 1968.

Men nu er det slut. Bandet med stifteren Ian McCalman, Stephen Quigg og Nick Keir stopper. De tre dygtige og charmerende musikere har med deres både sentimentale, muntre og sublime harmoniske sange, krydret med tør britisk humor vundet mange hjerter både i deres hjemland, men også i Danmark, hvor de står foran afslutningen på den allersidste turne i det danske land.

Inden den sidste optræden i Tønder har trioen besøgt 20 spillesteder landet rundt på deres afskedsturne, foruden syv koncerter tidligere på året.

Bandet har altid været kendt for at levere varen, men selv om der shows har lignet hinanden, har der aldrig været to, der har været helt ens.

Den allersidste koncert totalt bliver 10. december i Queens Hall i Edinburgh, men forinden spiller bandet 11 koncerter i England og Skotland.

www.the-mccalmans.com

www.hagges.dk