Helge AOgså her på rootszone.dk er vi chokerede og berørte over at høre om Helge Arildsøs alt for tidlige død, og vores tanker går til hans familie og mange venner. Vi kendte ham ikke mindst igennem folkemusikken, som han spillede i godt 40 år, ligesom han var engageret i FFS og masser af andre ting. Han var et muntert, venligt, farverigt og meget engageret menneske.

Helge var i årevis konferencier på Skagen Festival, og han bliver så svær at erstatte. Han var også i det sidste år med i festivalens musikudvalg sammen med Svend Erik Larsen. Da rootszone.dk i dette format etablerede sig i begyndelsen af 2012, var Helge en af dem, der kørte turen fra Korsør til København for at vise sin interesse og støtte for dette projekt.

Vi vil mindes Helge som et varmt, solidarisk, musisk menneske, der satte kulør på tingene.