Jeg havde i forbindelse med udgivelsen af deres debutplade lejlighed til at stille de to Woodlands-musikere. Kristina Leesik og Justyna Krzyzanowska, enkelte spørgsmål. Først ville jeg vide, om de kan leve af musikken:

”Vi har for ikke så længe siden afsluttet vores studier og lever nu kun af at optræde og undervise. Justyna optræder mest, men Kristina er netop blevet violinlærer på en skole ”.

Hvordan har Coronaen påvirket jeres musikudøvelse? ”Den har ikke ændret den måde, vi øver sammen på. Vi spiller stadig sammen som sædvanligt. Fysisk kontakt og relationer kan dårligt erstattes af noget, der sker over internettet. Vi har spillet en del live-stream-koncerter, men det bliver ikke det samme, når publikumskontakten kun foregår via en skærm. Det betyder, at vi ikke har en chance for at modtage synlige udtryk, følelser og reaktioner, som ellers er en selvfølge, når man spiller en almindelig koncert. I længden ville denne form for koncert være vældig svær at opretholde, da det kræver en høj kvalitet i både lyd og billede, for at publikums oplevelse skulle blive lige så god som i virkeligheden.

Alligevel har vi været vældigt taknemlige for, at det har været muligt at spille digitale koncerter og taknemlige over for de arrangører og festivaler, som har gjort det muligt for os at spille – trods Corona. Det åbner nye chancer for os for at nå ud med vor musik og opleve en ny måde at møde vores lyttere på”.

Tror I på en fremtid for cd-mediet? Hvordan vil fremtidens udgivelser se ud? ”Vi foretrækker, at det hele er analogt og håber, at CD’en bliver retro snart – præcis som vinylpladerne. Fremtiden går mere i retning af, at alt er online, hvilket også er smidigt, da det gør musikken mere lettilgængelig, men samtidig sænkes dens værdi. Vi håber dog – i forbindelse med denne form for udgivelse – på at kunne imødese bedre vilkår for os, der spiller og har skabt musikken”.

Hvilke numre på CD’en har I selv skrevet? ”Justyna har skrevet Pastellskyar, Kristina ”Vandringsvägen”, og sammen har vi skrevet ”Enhörningen”. Men alle arrangementer har vi selv lavet, og vi har endda oversat ”Emigrantvisa” fra skotsk gælisk til svensk”.