En aften i efteråret 1971 optrådte Emmylou Harris i Clyde’s – en bar i Washington, D.C. Med undtagelse af sanger-sangskriveren Gram Parsons ænsede de få gæster hende nærmest ikke.. Han fik overtalt Harris til et musikalsk samarbejde, som efter Parsons for tidlige død blev starten på hendes enestående karriere, som efterhånden har placeret hende i forreste række blandt USA’s sangerinder. https://www.youtube.com/watch?v=4NDT_3IZFoU
Man kan næsten ikke genkende Emmylou Harris på disse optagelser fra denne periode, men stemmen tager man ikke fejl af. Det var den, Gram Parsons faldt for, og den, som i mange år siden har prydet, ikke kun hans, men talrige andre americana-udgivelser.
Harris har altid frasagt sig sin tidligste musik. Hendes første soloalbum Gliding Bird fra 1969 består af folk-coverversioner, som hun ikke bryder sig om, så albummet figurerer ikke i hendes officielle diskografi. Hendes version af Bob Dylans I’ll Be Your Baby Tonight (med nogle småfejl) er da også langt fra Harris’ høje standard, men det er imidlertid et unikt stykke musikhistorie, som er dukket op.
Emmylou Harris har hele karrieren mest fortolket andres sange. Siden countryduetterne med Parsons har hun sunget med en endeløs række af verdensnavne, og hun har benyttet de bedste musikere og producere. Desuden har hun altid søgt nye veje i sit eget musikalske udtryk og har bevæget sig rundt i både akustisk og traditionel musik, country, rock samt i mere elektroniske tonesætninger.
I hele hendes 50 år lange karriere har Harris været musikalsk produktiv. Det er blevet til et stort bagkatalog og talrige verdensturneer, 12 Grammy Awards, og de senere år har hun engageret sig i sociale hjælpeprogrammer og optræder mest til godgørende formål.
