Omkring 1980 rasede debatten i avisen Information: “Hvad er folkemusik”. Og det er et godt spørgsmål, som du nu tager op igen. I mange år er jeg gået udenom denne akademiske debat og sagt: “Det, som jeg kan lide ved folkemusikken er, at…”. For man kan dyrke folkemusikken på forskellig vis.
Dengang var der tre hovedgrupperinger:
1) Folkedanserforeningerne, som arbejdede ud fra nodesamlingen “358” og beskrivelseshæfterne, og det er sandelig godt, at de har indsamlet dette materiale.
2) Men som reaktion på deres fastlåsthed kom Folkemusikhusene, inspireret af Evald Thomsen, og tillod en meget større frihed, både musikalsk og dansemæssigt.
3) Og endelig dukkede Folk-Club op, hvor det handlede om scenemusik.
Sidstnævnte definerer vel folkemusikken som en genre. Altså en bestemt musikstil. Sådan vil jeg ikke definere folkemusik. Man skal vel ikke have gået på konservatoriet for at være folkemusiker? Her kommer jeg med et bud på hvordan folkemusik kan defineres:
En melodi har en komponist. Hvis flere forskellige tager melodien til sig, bruger den og “slider på den”, så det bliver deres egen melodi i deres egen udgave, og den således af flere forskellige musikere udvikles i flere varianter – så tror jeg, at vi kan snakke om en folkemelodi. Senere kan den blive nedskrevet i forskellige varianter. En folkemelodi er altså en melodi, som “folket” har taget til sig. Og historien er vigtig. Man kan vel heller ikke skrive et eventyr, udgive det og med det samme kalde det et “Folkeeventyr”?
I sit indlæg i december 16 skrev Nils Thorlund her på siden efter DMA: “Vor hjemlige folkemusikalske midtercirkel kunne kaste glans over sig selv og sine”. Det var dette hinandens rygklapperi, der i sin gjorde, at jeg trak mig ud af “miljøet” og begyndte en indsamling blandt almindelige mennesker. Den dag i dag tager jeg ud til almindelige skolebørn med folkemusik og dans.
Rootszone.dk modtager gerne flere meninger og synspunkter om folkemusikken.
