En smuk stemme, spændende tanker om musik med afrikanske trommerytmer, kinesisk filosofi og stor respekt for rødderne. Det er den korte karakteristik af den unge sangerinde og musiker Mary Jean, som er 28 år og går på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Rootszone møder Mary Jean Moore på den lille hyggelige café Street Coffee i Jægergårdsgade, og her fortæller hun om starten på karrieren: ”Min far spiller guitar og min mor klaver, så der har altid været musik i hjemmet. Jeg blevet fascineret af musikken og begyndte at modtage sangundervisning som 11-årig, dansede også og kunne godt lide at stå på en scene. Jeg spillede meget med veninderne som helt ung, men efter gymnasiet blev jeg mere fokuseret og begyndte at gå uddannelsens vej. Min første guitar købte jeg for fire år siden og begyndte at skrive sange efter at have været på et sangskrivningskursus. Her fandt jeg ud af, at det var noget, jeg gerne ville fortsætte med”.
Da Mary Jeans far er fra USA fik hun naturligt nok en påvirkning fra USA: ”Jeg blev ret hurtigt fascineret af kreativ udfoldelse og er vokset op med amerikansk kultur med gamle film, musicals og jazzstjerner”.
Men der kom alligevel helt andre påvirkninger under hendes rejser rundt om i verden. Som hun siger: ”Det er lyden af afrikanske trommer, der er med til at inspirere mig til at skrive, men det er også alt omkring mit eget følelsesliv, som påvirker mig. Tekstmæssigt er det meget den asiatiske filosofi daoisme, som handler meget om det foranderlige i livet, for jeg føler selv, at man ustandselig er i udvikling. Selv har jeg det svært med at blive på samme sted i lang tid af gangen”.
Hun forsøger at få sin musik til at forvandle tvivl, kaos, stress og angst til noget meditativt, som giver hende den fornødne ro til at fortsætte og gøre det meningsfyldt.
Mary Jean nipper til sin caffe latte: ”Vores koncerter er meget forskellige. På Spot i Aarhus var der en rigtig dejlig stemning i et forholdsvis intimt rum. Selv om det gerne må være store rum, vi spiller i, må der gerne være en holistisk stemning med lys. Så jeg kunne godt tænke mig at få billeder med på mine koncerter, så det bliver en multikunstnerisk oplevelse. Nu er jeg stoppet med guitaren, så når jeg skriver mine melodier, begynder jeg oftest med trommerne, men ellers bruger jeg klaveret eller synthesizeren”, forklarer hun og fortæller om forløbet med teksterne:
”Jeg skriver også løbende tekster ned, men ellers kan jeg sætte mig koncentreret og skrive en time hver dag. Jeg forsøger at arbejde med kreativiteten inden for nogle faste ramme og ret intenst med min musik. Her i efteråret drejer det sig allermest om musik, og jeg skal b.la. lave et album og udgive et par singler”.
Mary Jean håber, at hun kan fortsætte karrieren i musikverdenen: ”Det kunne være spændende, hvis man kunne blive folkeeje, men ellers håber jeg blot at min musik kan være relevant for nogen. Personligt er drømmen at spille nogle flotte smukke koncerter i Danmark, men jeg vil da også gerne til udlandet. Min musikgenre kalder jeg Tribal Pop, det er en blanding af afrikansk stammemusik, ambient, lidt poppet lyd, og så piftet op med lidt kinesiske spirituelle filosofiske ord. Jeg blander gerne det nære og det nye med gamle traditioner og kan godt lide modsætninger med de personlige og de universelle nuancer. Så den traditionelle folk og roots er ikke langt fra os, synes jeg. Det mest spændende er at finde tilbage til rødderne, og det er helt vildt smukt, at man kan følge forbindelsen tilbage til nogen mennesker, som har levet deres liv for længe siden og har tænkt lignende ting om deres musik, som vi gør det i dag. Så jeg er meget ydmyg over for det og traditionerne.
Det bliver spændende at følge Mary Jean Moore og hendes eksperimenterende vej med lyd og lys og blandingen af fortidens toner med nutidens og fremtidens.
Øverste foto: Magnus Vendelbo
