De startede sent i år, men Tivolis Mundomandage er nu i fuld gang, og på trapperne er hhv. Abekejser, Mirja Klippel og Wenzell & Bugge (øverste foto). Koncerterne spilles, som fortalt tidligere, på den store Plænescene, og det kan ingen da have noget imod. Slet ikke musikerne – det kunne man tydeligt se og høre, da jeg for to uger siden hørte VÍÍk slå sig løs foran et stort publikum. Man er bare mere synlig der end på den sædvanlige, mindre scene, og her kan man holde den afstand, der kræves for tiden. Der er udelukkende siddepladser, som man skal holde sig på.

Mirja Klippel Foto Axel Wemheuer

Elisabeth Vik og hendes band var i hopla, og jeg er overbevist om, at det samme gjaldt Basco sidste mandag. Nu er det kvintetten Abekejsers tur her mandag d. 27. juli. De lader ikke til decideret at spille folk eller verdensmusik, som konceptet ellers er på Mundomandag. I al fald skriver Tivoli, at det unge band ”blander tunge hiphoprytmer med jazzens fine harmonier”. Det kodes så sammen i en farverig junglemaskine, hedder det videre, på alt fra moog bass synth til klassisk elguitar. Sidste år udsendte de første album, ”Floating Through the Universe”, som modtog Jazznytprisen 2019. Måske skulle man lade sig flyde med gennem universet sammen med Abekejser?

Abekejser Foto: Lasse Lagoni

Næste mandag d. 3. august er det den finske, herboende singer/songwriter Mirja Klippel, der skal synge – og det gør hun smukt – fra den store scene. Med sig har hun guitaristen Alex Jønsson, som også medvirkede på hendes første album ”Lift Your Lion” fra 2016, hvor Klippel modtog DMA Folk-prisen som Årets Sangskriver. Vi kan forvente både vildskab, poesi, intensitet og nordisk melankoli fra Klippel, som har spillet sin egen musik siden 2013. Hun har spillet dem på adskillige store folkfestivaler, bl.a. i Grønland og Schweiz, og har turneret i Rusland, Polen, Holland, Tyskland og på Færøerne – og selvfølgelig hjemme i Finland og I Danmark.  I oktober 2018 udkom album to, River of Silver, der blev flot modtaget.

De skulle have spillet sidste år. Wenzell & Bugge, men så vidt jeg husker, måtte Ronni Kot Wenzel aflyse på grund af sygdom. Han bor (vistnok stadig) i Brasilien, hvor duoen også har spillet sammen flere gange. Spillemanden Kristian Bugge er jo med i mange sammenhænge, og han mødte Wenzell for mange år siden i det odenseanske musikmiljø omkring musikkonservatoriet, og når det kan lade sig gøre, forener duoen deres talenter på fineste vis. Bugge på den violin, han spiller i så mange sammenhænge og den klassiske slagtøjsspiller Wenzell, der (også) er højt estimeret og toprespekteret rundt omkring i verden på sine mange percussion-instrumenter. Tilsammen skaber de anderledes og personlig musik, der viser endnu en topversion af den uudtømmelige kilde: Folkemusikken.