Vi bevæger os med disse to, friske danske cd-udspil dybt ind over de jazzede trevler af RootsZones yderste rodnet. Og alligevel er der, i hvert fald i Thera Hoijmans udspil, en fin knivspids folk. Med en varm og fyldig stemme synger hun til et enkelt akkompagnement Joni Mitchells udødelige ”Both Sides Now” – og 10 andre. Heraf otte selvskrevne og blidt svingende numre.
Under de første aflytninger tænkte jeg afværgende, at dette her godt nok var for langt væk fra mine folkemusikøren. Men nu griber jeg mig i at lægge skiven på dagligt, simpelthen for fornøjelsens skyld. Eller når tingene er ved at blive lidt for jubeloptimistisk forårsagtige, og man trænger til at fundere over livets trængsler, blues og dystre sider.
Det er hollandskfødte Hoeijmans tredje cd, og den er et barn af en hård fødsel, siger hun selv. Men pladen har bestemt været værd at vente på. Treenigheden mellem vokalen, Pojken Flensborgs piano og Jacob Venndts mundharpe og kontrabas smyger sig fløjlsblød ind i øregangene og efterlader vemodig vellyd samt mulighed for frie associationer over almenmenneskelige og genkendelige temaer. Som vanligt i jazz er teksterne ikke lange, ordrige og eksplicit samfundskritiske. Her handler det om svigtet kærlighed, længsel efter den varige af slagsen, om håb og om ærlighed. Smukkest udtrykt i Hoeijmans egen titelsang ”Another Mile”, i ”Both Sides Now” og i ”Cry Me a River”.
Betydeligt længere ude i rodzonen befinder Jakob Buchanan Quartets ”Some People and Some Places” sig. Jakob Buchanan spiller trompet og flygelhorn, Jakob Bro, guitar, Jonas Westergaard, bas og ingen ringere end Marylin Mazur er med på trommer og percussion.
Her maler Jakob Buchanan ordløse lyduniverser med forbindelse til steder og personer, som har haft betydning for hans liv. Her er en sang om faderens liv i lænestolen foran tv´et. Her er også en sang til Marilyn Mazur, en hyldest til den nyligt afdøde danske trompetist, Jens Winther. Mest eksotisk er nok sangen til den særlige legeplads i Tokyo, som forfatteren Haruki Murakami beskriver i sin bog ”iQ84”.
Da Buchanans cd har undertitlen ”Sketches for a Requiem” har numrene alle fået latinske dødsmesse-undertitler som ”Requiem Aeternam” og ”In Paradisum”. Sidstnævnte er selvfølgelig kompositionen til Jens Winther.
Nyskabende, spændende og krævende!
