Jens Fuglsang har på det sidste reorganiseret sit orkester Rêve Bohéme og tilføjet en fyldig vokalside. Nyskabelsen fremgår af denne udgivelse hvor orkestrets mangeårige Django Reinhardt-gypsy-jazz-profil parres med amerikansk vokalswing. Kapelmesteren forestiller sig at Django tilfældigvis møder Frank Sinatra på en bar i slutningen af 30´erne og begynder at jamme sammen.
De to traditioner hører til på hver sin side af ”dammen”, men tager begge udgangspunkt i swinggenren. På den baggrund kan der formelt/historisk argumenteres for den tænkte konstruktion. Fuglsang har vel også haft et behov for at komme lidt videre efter flere plader med traditionel sigøjnerswing. Orkestrets instrumentering baseret på Django´s verden er ikke ændret, og derved kan de iblandede swingtraditionals med kompositioner af blandt andet Cole Porter og George Gerswin komme til at virke lidt for meget som fremmedelementer. Fuglsangs stemme er bestemt ikke specielt sort, men på den anden side er swinggenren jo også langt hen ad vejen profileret af hvide musikere og sangere.
Det man ikke kan tage fra disse herrer, er deres musikalitet og netop swing. Ikke mindst kapelmesterens solospil på guitaren vidner om grundige og mangeårige studier af den gamle mester og stilskaber, men backingen fejler absolut heller ikke noget. Karina Kappel giver som gæstevokalist ind imellem – for sjældent – et stærkt og sensuelt bidrag, og slagtøjsspilleren Knut Haavik bidrager ikke uvæsentligt til musikkens krop.
Trods anmelderens – måske let konservative – forbehold er denne musik bestemt anbefalelsesværdig, og lyttere med de akademiske briller lidt længere oppe på næsen vil nok slet ikke tage disse forbehold, men blot lade ører og krop vederkvæge.
Jens Fuglsang & Rêve Bohéme: ”Café Django”
Calibrated (2009)
