En huldre er et gammelnorsk udtryk for en mystisk, underjordisk skovnymfe. I fortællingerne forfører eller kidnapper de unge mænd med sange og danse. Lokkk henviser til en norsk kaldesang, som på svensk kaldes kulning og kan minde lidt om danske hyrdesange. I øvrigt kender vi også her til huldrer, vi har f.eks. ‘Kvinden fra Huldremose’ nær Dystrup-Ramten.
Huldrelokkk er et nyt bekendskab på den nordiske folkemusikscene, som må hilses varmt velkommen for deres motivrige og livsglade musik. Det er heldigvis ikke første gang, at skandinaviske musikere er gået sammen for at trække på fælles historiske og kulturelle rødder. Med bl.a. det formål at skabe interesse om netop fællesskabet i en musikverden, som i sin bredeste forstand synes meget åben og modtagelig over for det udtryk, der markedsføres som “nordic.”
Få har dog gjort det med samme konsekvens som de henholdsvis svenske, danske og norske kvindelige musikere, Mia Gundberg Ådin, Liv Vester Larsen og Kerstin Blodig. De to sidste er tilfældigt truffet sammen på en turne, mens svenskeren, der bl.a. er kendt fra Hemållt, er en musiker, som nordmanden altid gerne har villet lave lavet musik sammen med. De tre blev enige om et samarbejde, der skal fortsætte, og indtil videre tegner det meget lovende.
Med pladetitlen “Trolldans” og gruppenavnet som altdominerende motiver kunne man godt få tanken, at den er en videreudvikling af en af Blodigs foregående soloplader, der hedder “Trollsang” – og at Huldrelokkk blot medfører, at vi nu får Kerstin Blodig med nyt band. Den første præmis synes at stemme, for de fleste viser kredser alle om temaer, der indgår i Blodigs andre udgivelser. Men musikalsk udvides rammerne betragteligt, og Huldrelokkk har sin egen spændstige udtryksform, både instrumentalt, i trestemmig sang og soli. Mens Blodigs plader har overtal af spændende sange med et lidt monotont, og til dels slagrytmisk guitarakkompagnement, benytter trioen sig af flere instrumenter (violiner og nyckelhapa), der giver langt større bevægelse og liv i udtrykket. Liv Vester Jensen bidrager med f.eks. et instrumentalt nummer som en form for perspektivering af en tendens i en af Blodigs sange. Men også Blodig har i f.eks. sit selvskrevne titel- og åbningsnummer, ”Trolldans”, fundet en polsk frem, så sangen suppleres med den næsten beslægtede dansemelodi. Er Huldrelokkks metaforik og melodier ofte forankret i middelalderlige motiver, så er trioen på ingen fastlåst i den fjerne fortid. Haugaards Dronningens Cotillion fører os den anden vej, idet den suppleres med lokkegjald fra de tre musikere, hvorefter den næste vise viser sig at have et feministisk budskab, ret usædvanligt for en midalderlig vise (”Der stod en jomfru vid en brunn”).
Mens Mia og Kerstin har lange musikkarrierer bag sig, er danske Liv Vester Jensen en af vor nys udklækkede akademimusikere, bl.a. var hun elev hos Harald Haugaard, ikke just den værste læremester at have. Udover instrumentalt input bidrager hun også med visen ”Kerstin”, som synges uden akkompagnement, hvorved trioens stærke vokalarbejde og kontrasang fremhæves flot. Det høres naturligvis også på mange andre numre. Trioen har søgt sproglig samklang ved skiftevis at synge eget mål for så ind i mellem at nærme sig et fælles skandinavisk sprog, som de så lidt vovet kalder ”huldrelokkksprog.” Huldrelokkk har gennem det sidste års tid ført en omfattende koncertvirksomhed i Norge, Sverige og Tyskland. I Danmark har der derimod været få optrædener, og aktuelt er der ingen danske koncerter på tapetet. Forhåbentlig vil denne cd medvirke til at ændre på det!
Huldrelokk: Trolldans (2011) Westpark
http://www.huldrelokkkk.com/Huldrelokkk/Home.html
Af Jens Koch