Det danske ”folk-almost-bigband” Habadekuk har nu igennem 10 år formået at skabe sig en ganske omfattende turnevirksomhed, såvel indenlands som efter danske forhold ganske meget udenlands. Deraf følger det naturlige og logiske faktum, at deres tredje cd nu foreligger som opfølger til ”Hopsadaddy” fra 2010 og ”Kaffepunch” fra 2014.
Besætningen rummer på alle funktioner musikere, som indiskutabelt skal regnes blandt landets bedste på hver deres gebet, hvilket blandt andet genspejler sig i Habadekuks musikalske udvikling gennem de indtil nu 10 leveår.
Grundmaterialet består af ældre dansk dansemusik, dog med en enkelt egenkomposition som undtagelsen. Det ville dog være uretfærdigt i vurderingen af udførelserne at tage udgangspunkt i relationen mellem musik og dans, herunder at medtage et begreb som dansepuls eller andre traditionsbestemte elementer. Uden at glemme dansetempo og generelt at musikken er dansemusik, har afsættet været melodimaterialet og lytteorienterede arrangementer herudfra, og ikke mindst her høres udviklingen.
Melodiføringen ligger grundlæggende hos de traditionelle instrumenter violin, harmonika og til dels klaver, men her har også blæserne, trompet, saxofon og trombone, fået en mere fremtrædende rolle og står ikke alene for de bagvedliggende riffs – som dog fortsat også er kendetegnende for Habadekuk. Den oprindelige inspiration fra Quebecbandet La Bottine Souriante fornægter sig ikke. Det er der heller ingen grund til. Et dansk orkester med et tilsvarende koncept er en fin berigelse af den hjemlige folkscene.
Den musikalske udvikling høres også i et større arrangementsmæssigt mod til at lege med elementer af jazz, rock og caribiske rytmer, herunder improvisatoriske sekvenser. Trods udgangspunktet i traditionel dansk musik har Habadekuk taget et skridt videre i retning af en personligt krydret fusionsmusik, og det skal hilses velkomment. Det er netop her de adskiller sig fra mange andre med samme udgangspunkt og ikke mindst herved får deres specielle berettigelse.
Både den danske og den internationale folkscene karakteriseres i stigende grad af eksperimenter med blandt andet genreblandinger, og det skal absolut ikke begrædes. Som ovenfor nævnt skal Habadekuks musikalske koncept heller ikke vurderes med alt for traditionelle næsebriller, og når det er accepteret – hvad det i høj grad er her på matriklen – må man bøje sig for musikernes kvalifikationer, både spille- og arrangementsmæssigt. Deres storladne og herlige musikalske udladninger har i udførelsen, vurderet på alle elementer, nået et højt internationalt niveau. Med deres kerne af traditionelle instrumenter, en jazzorienteret blæsersektion og en tungt gyngende rytmegruppe er Habadekuk umiddelbart vurderet uden konkurrence på deres felt hertillands.
Netsalg via bl.a. www.folkshop.dk
www.facebook.com/Habadekuk/?fref=ts
