Så er der kommet en ny cd på dansk til den overkommelige pris af 65 kr. Et samarbejde mellem far og datter. 12 sange med livserfaringer og livsvisdom høstet gennem et langt 63-årigt liv for Vagn Kragelunds vedkommende. Og et noget kortere for datteren, Karen Fogh Tandrups del. Alt akkompagneret med Vagns guitar, som han selvironisk kalder ”skæv” og derfor klogeligt har forstærket med habile musikere og sangere – lige fra datter Karen, over et større kor og til den allestedsnærværende harmonikavirtuos Leif Ernstsen.

Pladens bedste nummer er indledningsnummeret og titelsangen ”Gennem Livet”, som Karen skrev som 12-årig. Det er desværre cd´ens eneste nummer fra hendes hånd:

 Jeg blev valgt mellem tusind andre,

Jeg ku´ liså godt ha´ været dig

Du ku´ liså godt ha´ været mig

Gennem livet, hvordan vil det gå… mon jeg bli´r trådt på,

Bli´r jeg rig og smuk, berømt og glad ….eller hvad?

Sådan! Doris Day´s gamle hit ”Que Sera, Sera” fra 1956 i en fin, nutidig dansk udgave.

Vagns sange, de øvrige 11 på ”Gennem Livet”, er sympatiske øjebliksbilleder med ord hentet fra den danske lejlighedssangtradition og melodier med tydelig inspiration fra Dansktoppen, de folkelige bevægelser og værthusenes syng-med-stemning. Her er sange om mennesker, Vagn har mødt gennem livet. Om arbejdsmanden, Janus, der drikfældig, vrøvlende og nostalgisk er med til lukningen af landsbyens gamle mejeri. Om den gamle kone, der – nu svag og afkræftet – glæder sig over de dejlige, vilde drenge, hun har født og opfostret. Og om drukkenbolten, der drømmer om den dejlige frue i nummer 9.

Og her er sange om Vagns egne oplevelser i medgang og modgang. Om glæden ved musikken, taknemligheden over livet, frygten for krig og forurening og drømmen om et fællesskab, hvor der er plads til alle: 

For når vi alle gi´r en hånd,

Så er det hele ik´ så svært,

Et bette nøk, et ordnligt ryk,

Vi gi´r det bedste, vi har lært,

Så bli´r der nok til alle,

Både brød og skuespil

Man kan anlægge forskellige målestokke på ”Gennem Livet”. Hvis man lægger vægt på skønsang, fuldendt poesi, originale melodier og solide rim, så er pladen overvejende rigeligt usleben – for ikke at sige disharmonisk. Flere melodier lyder, som om de er stjålet fra Blue Boys og Niels Hausgaard, og ølstuestemningen er trættende i længden, når man ikke selv sidder med en fadøl og skråler med.

Hvis det derimod er livserfaring, folkelighed og skæve iagttagelser – lidt i stil med Erik Clausens film – du sætter pris på, ja, så er pladen en guldgrube.

Pladens cover og hjemmeside er lækkert udført og indeholder fyldige beskrivelser og alle tekster.

www.vagn-kragelund.dk