Der er meget Arlo Guthrie-”City of New Orleans” over indledningsnummeret til horsensianske Esben Kronborgs debut-cd ”Trumpets”, og det er bestemt ikke det værste at blive sammenlignet med. Esben har selv skrevet alle melodier og de engelsksprogede tekster, der vidner om rigtigt god sprogbeherskelse. Genren er blid rock – folkemusik er det ikke rigtigt, skønt Esben har optrådt på Skagen Festival, tre gange. Heller ikke selv om akkompagnementet bliver blødere og mere akustisk, efterhånden som pladen spiller.
Rockmusikken har generelt ikke tradition for, at teksterne bærer samfundskritiske ord og lange fortællinger. Som regel formidles der stemninger, og det er også det, Esben Kronborg gør. Og han gør det meget overbevisende. Alle medvirkende på pladen spiller fremragende. Her er lutter regnvejrs – og efterårsstemninger! Ulykkelig kærlighed er virkelig poeternes benzin, som Lars Winnerbäck siger.
De gennemgående ord og temaer handler om udlængsel, mistro til kæresten, sjælelig opløsning og novemberregn. Lige til at blive i godt humør af! Som gammel folkemusikelsker liver jeg op, når teksterne rummer bare én lillebitte solstråle eller fortæller en lille historie. Og når akkompagnementet bliver akustisk og blidt, så ordene ikke drukner.
Det blide og akustiske høres for eksempel på den smukke ”What Tomorrow Brings”, der mere ordrigt og nuanceret end i de fleste øvrige numre slår fast, at vi skal gribe dagen, rejse nu. For usikkerheden er en livsbetingelse, og vi ved ikke, hvad morgendagen bringer.
”Cold Again” indledes med nogle dejlige slide-guitarakkorder. ”Regnvejrsdag i november” i miniudgave – og altså nu på engelsk. ”Everything and that” er om at få det svære parforhold til at fungere og har en dejlig melodi – en blandt flere. Her fungerer det Anders Koppel-klingende orgel fint ligesom på ”Time”. Her er der en fin duet mellem det underliggende orgel og en blød percussion, der fastholdes sangen igennem. Meget virkningsfuldt og enkelt. Men på et tidspunkt hen mod slutningen troede jeg, at min mobiltelefon ringede. Jeg ved ikke helt, hvad den effekt skulle bruges til.
På ”Big City Nights” må jeg kaste håndklædet i ringen. Her er musikken simpelthen for voldsom til, at ordene kan forstås. Men jeg forstår, at omkvædet gentages i det uendelige: ”Oh, Oh, – we´ll dance together”. Også ”Farther Apart” trækker på min tålmodighed. Så er der hjertekvaler igen! ”Every day goes by as my tears run dry – one step closer come farther apart.”
Der er ikke noget teksthæfte i coveret, og jeg savner det ikke.
Esben Kronborg har bl.a. været musiklærer på en af de lokale folkeskoler i Horsens. Han har nu gjort guitaren til sin levevej og har varmet op før store navne som Kim Larsen og Tim Christensen og har deltaget på Jelling, Samsø og Skagen Festival. Han har tidligere udgivet EP´en ”Boats Leak”.
På ”Trumpet” medvirker foruden Esben selv seks dygtige musikere; bl.a. Mick Pedersen på bas og Palle Hjort på klaver. De gør det rigtigt godt. Og Esbens stemme er fin, rocket – og meget amerikansk.
