andreas runeAndreas Tophøj har hidtil hovedsageligt baseret sig på en dansk tradition, mens Rune Barslund har øst af sin kærlighed til den irske traditionelle musik, men man skal ikke regne med at kunne putte den yngre generation af folkemusikere i små æsker og sætte etiketter på. Deres verden er en anarkistisk suppegryde, hvori der blandes lystigt mellem genrer, traditioner og faste konstellationer og med det primære motto: Nu skal vi sgu have lavet noget musik!

Umiddelbart en frisk tilgang. Anarki og genreblandinger fører ofte noget interessant og spændende med sig, ligesom det kan være udviklende og befriende at søge ud af de faste konstellationer, men at blande traditioner forekommer mere problematisk. Eksempelvis vil en sønderhoning spillet med svensk frasering eller melodik blive ligegyldig og derved overflødig, og det vil som hovedregel forholde sig på samme måde med andre sammenblandinger af dybest set uforenelige traditioner.

Tophøj & Barslund skriver i deres pladenoter, at deres musik har rødder i dansk/skandinavisk musik, men at den også er inspireret af møder med amerikanske og irske musikere. Begrebet ”skandinavisk musik” giver ingen mening. En halling fra Setesdal og en polska fra Dalarne har intet til fælles med hverken hinanden eller en dansk hopsa. Ud fra denne strenge logik har de to herrer lavet en plade med fem overflødige musikstykker.

Når den dom alligevel ikke rigtigt holder, skyldes det to faktorer. For det første må det antages, at musikken primært er tænkt som lyttemusik, og så gælder der lidt andre regler. For det andet er de to musikere pokkers velspillende, og det må også siges at være en formildende omstændighed.

At netop de yngre musikeres høje tekniske niveau for ofte leder dem ind i en perfektionistisk tilgang, når de går i studiet, er en faldgrube, som Tophøj & Barslund ikke helt får lagt afstand til. De to herrer er ellers ikke kendte for en stram og elitær attitude i relation til musikkens verden, så de skal passe på med ikke at miste gløden og energien i studiets sterile pseudoverden. Måske skulle de have sat sig i et godt vennelag med en kop øl og spillet løs, indtil skidtet var i kassen.

Når overtegnede klogeonkel alligevel ikke har måttet pine sig igennem pladen og endda har mærket nydelse, skyldes det, at de kan spille, de knægte. Nu må de bare se at finde ud af, om de vil skabe dansk musik, om de vil følge Barslunds irske kærlighed, eller om de vil noget helt andet. Det skal de nok få styr på en dag. Ressourcerne er der i fuldt mål.

EP-CD: Andreas Tophøj & Rune Barslund: “The Danish Immigrant” – GO´ Danish Folk Music.