Pladen med det vemodigt-grå omslag begynder så smukt og enkelt, blot guitar og vokal, at man næsten får gåsehud! ”Jeg Gikk Meg Ut” hedder den traditionelle norske sang, og her fortæller Richard Burgess på en blanding af svensk og norsk den gamle historie om et knust hjerte og efterfølgende bortrejse hjemmefra. Dermed er temaet for ”No Sadness Of Farewell” slået an: Norsk, svensk, engelsk, enkelt, vemodigt og følsomt.
Duoen, Richard Burgess og Anders Ådin, som til lejligheden har indforskrevet en håndfuld fine gæstemusikere i rigsspillemandsklassen, kalder sig ”Doggerland”. Besynderligt udtryk, men netop derfor dejligt nysgerrighedspirrende. Navnet har mere med Doggerbanke, sandbanken mellem England og Danmark, end med hunde at gøre. For 6000 år siden fandtes Doggerland, en landmasse, som bandt Storbritannien sammen med kontinentet. Da isen smeltede, forsvandt Doggerland under Nordsøen, men sandbanken findes endnu. Det gør i høj grad også denne velspillende engelsk-norsk-svenske duo.
For omkring 10 år siden begyndte Richard Burgess og Anders Ådin at spille sammen. Førstnævnte er norsk-engelsk, og Ådin er fra Bohuslän. Det var et usædvanligt møde mellem concertina og drejelire – og mellem engelsk folkesang og vestsvensk melodispil på guitar. Det geografiske Doggerland genskabt i musikalsk udgave! De to musikere udgav i 2007 en plade, der netop hed ”Doggerland”, hvilket siden blev duoens navn.
Debutpladen er næppe til at støve op i dag, men nu kommer så efterfølgeren, og den har været værd at vente på! Burgess’ stemme er stærk og udtryksfuld, og han forstår den svære kunst at spille concertina og synge samtidig. Ådin spiller guitar, så englene synger og betjener energisk drejeliren, der giver et sikkert svensk præg.
Pladen indeholder 11 skæringer, som er en blanding af duoens egne kompositioner og andres numre. Blandt de sidstnævnte er Ewan MacColls ”Big Hewer” om kulminearbejderne i Storbritannien, og Richard Thompsons ”The Sun Never Shines On The Poor”. Desuden finder man et digt af poeten Alfred Lord Tennyson og af sømanden Alfred Jensen fra Fredrikstad samt reels fra Vestfold, Västergötland og Shetlandsøerne. Tennysons digt, der også er pladens navn, er en engelsk klassiker, meget brugt til begravelser, og handler om at passere sandrevet ved kysten – på vej mod det ukendte, når man tager afsted. Og Thompsons sang er en nådesløs påpegning af klassemodsætningerne!
Det er et flot og udtryksfuldt pladeudspil! Doggerland behøver ikke vente 10 år til, før de udgiver deres næste plade!
Foto øverst: Karin Björk
