Drømmende, fortællende, indadvendt – og meget professionelt.

Så er Allan Østerdahl klar med sin anden cd, ”Remove and Regret”.

Hans første album ”Time and Tense”(2009) fik blandede anmeldelser og blev blandt andet betegnet som lidt karakterløs. Det kan man ikke sige om ”Remove and Regret”. Den er snarere drømmende, vemodig, ambitiøs, udfordrende – og ind imellem også lidt vel indadvendt og ufolkelig. Næsten som figuren på omslaget, der er sammenkrummet og utilnærmelig – og så alligevel med vidtåbent øje samtidig nysgerrig på omverdenens pudsige indtryk.

Allan Østerdahls nye cd kan meget vel – takket være sine nuancerede tekster og smukke, blide rock-akkompagnement – blive et gennembrud for den 32-årige Silkeborg-poet, komponist og multi-instrumentalist. Han synger med en tydelig, let hæs og diskret nasal stemme og har selv skrevet det hele. Og så må man ikke glemme de fire dygtige musikere, han har samlet i sit melodiske orkester: Søren Koch, Jesper O. Jakobsen, Lars Vilmar Jensen og Neill C. Furio, der samlet behersker alt fra basser til guitarer, trommer og endog en mellotron, en tidlig forløber for synthesizeren.

Forbillederne er til at få øje på, og Østerdahl vedkender sig dem gerne. Ja, han stræber ligefrem efter at nå op til dem, som han selv udtrykker det. Der er meget Nick Cave, – men også Bob Dylan, Daniel Lanois, Crowded House og Neil Finn i ”Remove and Regret”. Jeg hører også Mark Knopfler og Joni Mitchell, men frem af forbillederne træder først og fremmest en dygtig dansk kunstner, som skriver mystiske, elegante, flertydige sange på et nuanceret og fornemt engelsk.

Den nye cd fortjener et internationalt publikum, og det er vel også det, Østerdahl satser på med sine rige og flotte engelske tekster. Han siger selv, at engelsk ikke er hans modersmål, men det er lige før, man tror, at det er. Så det er ind på Google-oversæt eller ned i den store ordbog for at få det hele med! En påmindelse om, at verden er meget større, end man umiddelbart tror!

For flere og flere yngre sangskrivere er sproget bare indiskutabelt engelsk: Det globale verdenssprog for omkring 1, 5 milliarder mennesker. Brugen af engelsk rummer drømmen om at blive forstået og få succes i hele verden. Men flere af mine ældre danske venner forstår faktisk ikke engelsk, så det giver mig også en lidt vemodig følelse at lytte til Østerdahls flotte tekster. Hvad man vinder udadtil i det store forum, taber man måske indadtil i forståelse og nationale og regionale kulturelle kendetegn.

CD’ens sange rummer et par temaer hentet fra Biblens udødelige sentenser. Østerdahl har for eksempel ladet sig inspirere af ordene this too shall pass – også dette skal passere. Der er også en Kain og Abel-historie og tekster om at vove det ukendte fremfor at vælge det sikre. Om kærlighed og krig, om Ingemanns og Berggreens salme 779, ”Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred”…. Og så er der sangen om Lily Kristine, en beretning om, hvad der kan ske, når den lille røde djævel på den ene skulder binder og knebler englen på den anden.

Umiddelbart finder jeg sangene ”Miles City 1933” med referencer til Woody Guthrie og ”Love & war” mest iørefaldende med deres klare, vemodige og enkle guitarspil. En CD med masser af stof til eftertanke emballeret i flot spillede instrumenter!