Et af landets førende folk & rootsbands går på scenen hos foreningen Musik mellem Fjordene fredag d. 25. maj. Det markerer afslutningen på et travlt forår og giver så et pusterum, før bandet spiller på tre af sommerens festivaler.

Andreas Tophøj

Det er på Musik over Præstø Fjord og på Tønder Festival foruden en, som endnu ikke er offentliggjort. Denne plus den på TF (åbningskoncert) er sammen med DR Big Bandet som ofte før. Man kan dog opleve Basco allerede 7. juli til Musikfest Pronstorf/Schleswig-Holstein Musik Festival nær Lübeck (og i øvrigt også i Finland sammen med Jullie Hjetland 30. juni)

Anders Ringgaard

Musik mellem Fjordene blev stiftet i januar 2017 i Hornsherred mellem Isefjord og Roskilde Fjord. Billetter kan købes via Place2Book og ellers i døren på fredag. 12. juli præsenterer foreningen Anthony da Costa sammen med MC Hansen.

Basco tager altid publikum med på en særdeles virtuos og energisk rejse, der med skandinaviske, engelske, keltiske og amerikanske traditioner bliver til bandets helt eget autentiske og originale soundscape. Det er ekstremt velspillet og -arrangeret musik, fyldt med intensitet og nærvær. Bandet har spillet deres sublime koncerter i både nære og fjerne lande, hvor de begejstrer publikum med komplekse musikfortællinger og medrivende rytmer.

Ale Carr

De fire musikere er hver især virtuoser på deres instrument (er), og sammen udgør de en sublim enhed. Det er Ale Carr på cittern (Årets Musiker flere gange), Andreas Tophøj på violin/viola, Anders Ringgaard Andersen, accordion/trombone, og Hal Parfitt-Murray på sang/mandolin/violin/viola. Bandets seneste udgivelse, Interesting Times, blev Årets Album.

 

www.bascoband.com

www.musikmellemfjordene/blogspot.dk

Hal Parfitt-Murray