Unthanks Pressefoto

Unthanks Pressefoto

I aftes var der stor folkevent i London, nærmere betegnet i The Royal Albert Hall, hvor årets folk-priser blev uddelt, og en række kendte musikere spillede for et veloplagt publikum: Mark Knopfler med John McCusker og Michael McGoldrick i sit band (i årevis nu). Rufus Wainwright, der sang Sandy Dennys første og mest berømte sang ”Who Knows Where The Time Goes” med Simon Nicol og Ashley Hutchings med på scenen. Joan Armatrading, John McCusker Band, Lynched, Sam Lee med et kæmpekor, det lød fantastisk, og så noget det smukkeste: Norma Waterson med både datter Eliza Carthy og mand Martin Carthy med sig. Norma Waterson, der også kaldes ’folk’ens førstedame’ modtog en Life Achievement Award og kvitterede med at sige, at hun havde haft et fantastisk liv i musikken.

Sandie Shaw (fra starten af tresserne)

Sandie Shaw (fra starten af tresserne)

Kathryn Roberts & Sean Lakeman gav også et nummer og vandt prisen for ”Bedste Duo”. Phil Cunningham præsenterede ”Årets Musiker”, Andy Cutting (accordeon), der sagde ”Blimey! Nu har jeg vundet tre gange. Jeg må jo gøre noget rigtigt”. The Horizon Award gik til multiinstrumentalisten Sam Lee for at ”skubbe grænser”. Best Traditional Track gik til Sam Lee for Lovely Molly, og Rheingau Sisters fik prisen for Best Original Track for ”Mackerel”. Og så blev legendariske Sandy Denny som den tredje og fuldt fortjent optaget i Folk Hall Of Fame. Selv nu 38 år efter hendes død er hun savnet og elsket for sine sange. Hendes datter Georgia Lucas var blandt publikum.  Kathryn Tickell gav “Young Folk Award”-prisen til en anden Northumbrian pipe-spiller, nemlig Brighde Chaimbeul. Bedste gruppe blev The Young’uns for andet år i træk.

Rhianna Giddens Pressefoto

Rhianna Giddens Pressefoto

Og så præsenterede Graham Coxon fra Blur Årets Good Tradition Award til John McCusker, som sagde:
”Tak, jeg er så beæret og stolt og vil først og fremmest takke mine forældre, fordi de opmuntrede mig så meget til at spille musik. Da jeg begyndte at spille professionelt som 16-årig, var der ikke mange, der kunne leve af det, men nu kan man se, hvordan folk-scenen er eksploderet og fyldt med dygtige musikere med hjerte og sjæl. En event som denne i Albert Hall er utrolig vigtig for folkemusikken”.Prisen for Bedste Album gik til The Unthanks for ”Mount The Air”, der blev præsenteret af skuespilleren Martin Freeman (kendt fra bl.a. Love Actually og som Bilbo Sækker!) I det hele taget var der mange celebre ’presenters’, bl.a. dukkede en af 1960’ernes store engelske popsangerinder op mod slutningen, nemlig Sandie Shaw. Hun erklærede sig som ny folk-fan og gav prisen som Folk Singer of the Year til Rhiannon Giddens, måske lidt overraskende. Hun er fra Greensboro, North Carolina, men bor nu især i Limerick. Som mange andre af de nævnte har oplevet på Tønder Festival, nemlig som medlem af den amerikanske gruppe Carolina Chocolate Drops.

Så sluttede festen, men garanteret ikke i god ro og orden, men med fest i den celebre Royal Albert Hall.
Se mere på bbc.co.uk/radio2