Pressefoto

Fiddleren Ross Couper & guitaristen Tom Oakes kommer på Danmarks-turné fra på fredag den 2. marts, og de har lidt af et trumfkort med på scenerne. Et af landets varmeste navne lige nu, nemlig sangeren Lukas Graham, tager med rundt efter endnu en udsolgt koncert i Vega torsdag aften.

Trods sin store succes med egne, ofte soulprægede sange, tager han sig tid til at spille med vennerne Ross Couper og Tom Oakes, der for tiden er den mest eftertragtede fiddle/guitar duo i Skotland. Disse to musikere kombinerer et dynamisk miks af power og følsomhed med varme og humor og har dybe rødder i de musikalske traditioner i Irland og Skotland. De har samtidig en modernitet, der trækker på og fortæller om deres mange musikalske rejser og indflydelser, og de var i år nomineret som bedste nye “act” ved Scottish Music Awards 2011.

Med Lukas Graham på vokal er der lagt op til noget af en aften. Selv om han pt. er kendt fra P3s uundgåelige og i det hele taget bliver spillet rigtig meget på DR, så har han siden barndommen fortolket sange fra den irske folktradition. Dem kender han fra sin fædrene halvdel af familien. Lukas har været sopransolist i Københavns Drengekor og er altså nu stærkt på vej med egne sange. Ross har kendt Lukas Graham i mange år og de har spillet sammen backstage på mange festivaler, bl. Tønder, Celtic Connections og Shetland.

Turneen begynder i Haslev Folkklub på Haslev bibliotek fredag d. 2. marts, fortsætter i Thorøhuse Forsamlingshus i Assens d. 3. marts, på Bartofs Cafe på Frederiksberg søndag eftermiddag d. 4. marts (kl. 17.00), mandag  d. 5. marts bliver det på Wintercoat i Sabro, derefter Folk for Folk i Hanstedt, Svendborg d. 6.3. og i Portalen i Greve 7. marts.  Alle aftener kl. 20.

http://www.tomoakesmusic.co.uk/bands-projects/ross-and-tom