Weekendens internationale topmøde i Kattingeværk ved naturskønne Roskilde Fjord havde igen i år væsentlige punkter på dagsordenen. Klimaforandringer og handelsbarrierer blev berørt, men ellers var det den traditionelle, amerikanske oldtime-musik, som igen var det væsentligste punkt.

Nyt fra ind- og udland blev vendt, og de nyeste resultater fra studierejserne i USA blev fremlagt og diskuteret. De siddende arbejdsgrupper kunne komme med forbavsende gode, nye resultater, og fremlæggelserne var både spændende og underholdende.

Værter var igen i år foreningen DAFF, som skal have ros for arrangementet, som inden festen kunne byde på banket med traditionelle flødeboller.

Læs mere: http://www.oldtime.dk/