At være til koncert med Valravn er som en rejse fra vikingetiden gennem middelalderen til nutidens elektroniske rytmer
Det tidligere pakhus i Den gamle Toldbod i Århus lagde lokaler til Valravns smittende rytmer, og ligesom spillestedets rustikke atmosfære med rå træbjælker, kranbane og byens ældste fragtelevator, blev man gennem musikken ført rundt i den nordiske folkemusikhistorie.
Det var ikke til at høre på Valravn, at tre af medlemmerne tidligere på dagen havde spillet to skolekoncerter i Vejle, og deltaget i en workshop på et gymnasium, hvor gruppen havde lavet et oplæg, og senere holdt koncert med et af deres andre bands ”Virelai”, der spiller akustisk middelaldermusik.
Den alsidige Martin Seeberg fra bandet forklarer: ”Vi har kombineret skolekoncerter med vores gigs med Valravn, for vi har simpelthen ikke nok dage til den efterspørgsel der er.”
På aftenens sæt-liste var syv af de ni numre fra Valravns seneste cd ”Koder på snor” og ligeledes syv numre fra den første cd, der var nomineret til tre priser ved Danish Music Awards.
Efter et forholdsvis stille udlæg med ”Fuglar” og ”Under bølgen blå” kom der hurtigt gang i bandet og publikum, mens de stemningsmættede rytmer forplantede sig langt uden for scenen fra de mange spændende instrumenter, som bandet benytter sig af og behersker.
Sangerinden Anna Katrin Egilstrød synger både på modersmålet færøsk og på dansk, og det er egentligt lige meget hvilket sprog hun benytter, da man føler, at man forstår det færøske, når hun har fortalt lidt om handlingen.
Og det lykkedes helt for bandet, at få formidlet deres nordiske rødders musik ud til publikum, der tog godt imod budskabet og nød dynamikken i musikken.
Det gav i øvrigt ekstra klang, at bandet havde norske Maria Franz med på et par af numrene.
Efter en koncertrække i Danmark og Tyskland efteråret skal Valravn en tur til Japan i efteråret. Bandet blev inviteret til Japan i en uge, som et resultat af Womex sidste år, og her er der et selskab, der vil udgive deres seneste album.
”Det som japanerne har set som et potentiale, er at de er meget fremtidsorienterede med det elektroniske element, og så det eksotiske element, at vi kombinere det med gamle instrumenter og spiller gamle ballader. Det er også vores indtryk, at Norden er ved at slå igennem som et begreb, ligesom keltisk musik har været, fordi der er så mange nordiske bands der tager det seriøst,” siger Martin Seeberg, der beklagende må siger, at der ikke er noget nyt på vej: ”Vi ville meget gerne lave nyt, men vi har næsten ikke tid til det. Det kræver at vi har en periode uden at vi skal turnere. Vi har for eksempel en belgisk booker, der er i gang med at lave en turne. Så det er svært at finde en periode med ledig tid, da vi alle har andre projekter, som vi også arbejder med. Det største kunststykke er faktisk, at få det hele koordineret.”
”Men man er jo mere sårbar hvis man kun spiller i et orkester, og jeg tror at de fleste folkemusikere har flere sider, de gerne vil have udlevet,” tilføjer Martin Seeberg, der kan glæde sig over, at Valravn i øjeblikket er det eneste band, der turneer med deres slags musik, da alle de øvrige grupper fra de nordiske lande, som bandet ellers har set op til, enten er stoppet eller ligger underdrejet.
Valravn, Studenterhuset, Århus, 11. februar, 2010
