”Paddy Doyles Boots” er navnet på en fin gammel sea shanty, hvilket en halv million hits på Google vidner om. Men det er også navnet på en banebrydende dansk folkemusikgruppe, der i perioden 1968 – 1977 med Alan Klitgaard som forsanger banede vejen for den irske, engelske og skotske folkemusik i Danmark. Bandet har spillet jævnligt i de mange år siden med andre besætninger, og man kan stadig opleve Alan K. i front sammen med Jens Christensen og Leif Ernstsen (og somme tider flere).
”Ballads, Shanties & Instrumentals” (Sonet SLPS 1606), Paddy Doyles første LP, er indspillet live i studiet i 1972 og kaldes derfor ofte bare ”Paddy Doyles Live”, hvilket også er titlen på den irske udsendelse af pladen i 1975.
Pladen holder stadig vand. I den grad! Og gruppens gamle LP’er er i det hele taget i høj kurs på nettet. Ærgerligt at ophavsretslige problemer i alle disse år har blokeret for genudgivelse af Paddy Doyles gamle vinylskæringer. Det samme gælder i øvrigt for Alan Klitgaards hidtil eneste soloplade fra 1978, LP’en ”Ebbe, Dagmar, Svend og Alan”.
Mens vi er ved ærgrelserne, så er Danmarks uofficielle folkemusikprofessor en længe savnet stemme i medierne. Som Lene Buch sagde i sin introduktion på den nyligt afholdte festival ”Musik over Præstø Fjord”, så uddøde folkemusikken stort set i Danmarks Radio, da de droppede Alan Klitgaard. Vi kan trøste os med, at han meget snart udsender sin første CD med egne kompositioner til tekster om Irland af Halfdan Rasmussen. Bedre sent end aldrig! CD´en kommer nogenlunde samtidig med, at Klitgaard den 18. september fylder 70 år.
Det er ikke mindre end 41 år siden, at LP´en ”Ballads, Shanties & Instrumentals” udkom. Men når jeg hører den, ser jeg for mig en af de mange dejlige aftener i folkeklubben Imikroskopet på Jarmers Plads i København. Klirren af flasker i det trange lokale. Spændt forventning. Glade mennesker. Alan Klitgaard i forgrunden, sprudlende af sangglæde, engagement og med ægte irsk/nordjysk accent. Med mundharmonikaen parat og tommelfingeren i bukselommen.
Det var i de dage, hvor Bernadette Devlin og andre modige borgerrettighedsforkæmpere var med til at sætte katolikkernes dårlige kår i Nordirland på landkortet. Harmen og modtageligheden for irske sange var optimal. Det forekom mig, at Paddy Doyles kunne alle de irske sange, som var værd at lytte til. Rebelsange, sømandssange, drikkeviser og sørgmodige ballader. Og som gruppen kunne spille! Særligt indtryk på mig gjorde Jørgen Markmanns solide skæg og sprøde mandolinspil og Ole Rossels violin. Også Tom Luke og Mike Moffett hørte til grundstammen i gruppen – en gruppe, der i hele sin meget aktive levetid fra 1968 til 1977 talte rigtigt mange gode musikere i skiftende besætninger og spillede op mod 200 aftener på et år. Som nævnt lever Paddy Doyles endnu!
Nu tilbage til den retrospektive anmeldelse: Pladen indeholder ikke mindre end 14 numre. Den indledes, selvfølgelig, med Klitgaards mundharmonika, og så følger glansnummeret ”Can’t you Dance The Polka?”. Masser af liv, sjove tilråb, kvik melodi, positivt publikum. Så kommer bl.a. ”The Old Polina”, ”The Lowlands Low” med dejlig tin whistle. På ”The Life of A Man” kommer Markmanns mandolin rigtigt til sin ret til det vemodige, profetiske og udødelige omkvæd:
What’s the life of a man any more than a leaf? A man has his seasons so why should we grieve?
Although in his world we appear fine and gay, Like a leaf we must wither and soon fade away.
Måtte det ikke blive tilfældet med de gode sange! Ikke mindst ”Blow, Boys, Blow” og “The Card Playing Song” viser Klitgaard i sit es og er, som de øvrige numre, fulde af tempo og livlige tilråb.
Tillykke med den snarlige fødselsdag. Og håbe på et snarligt cd-genhør med Paddy Doyles gamle vinyler!
PS. For et par måneder siden lancerede DR langt om længe igen et folkeprogram – nu på P5 på DAB-radio tirsdag kl. 19-20 og gentagelse søndag, men også på nettet. Alan Klitgaard kan somme tider høres på Folk Danmark/Den2Radio.
