Jeg hørte netop – igen – på P4 den meget fængende sang “When Tomorrow Comes”. Den er fortjent blevet lidt af et hit for det solide og charmerende band, der står for sin egen personlige version af americana, som ikke lyder påfaldende dansk.
På små seks år har One-Eyed Mule sendt fire albums på gaden og har i det hele taget været et produktivt og hårdtarbejdende band, både på landevejene og i studiet. Drivkraften i sangskrivningen har fra starten været at finde ind til et personligt ståsted og udtryk i en genre fyldt med store personligheder, har bandet fortalt, og det sted har de stille og roligt fundet.
Fjerde album kom faktisk allerede for et par måneder siden, nemlig i slutningen af februar. Her på rootszone.dk beklager nærværende skribent inderligt, at hun først er nået til anmeldelsen nu! Men desto mere er de 10 sange på “When Tomorrow Comes” i større eller mindre grad krøbet ind under huden, og samlingen har ligget ret stationært i cd-spillen i mange uger nu.
Jeg blev ellers hjulpet godt på vej af One-Eyed Mule selv. For sammen med CDen lå bandets egne tanker og noter om de forskellige sange. Var det en hjælp eller en begrænsning? Mest det første og under alle omstændigheder et spændende indblik i, hvilke tanker der er tænkt og hvilke følelser, der har været i spil under arbejdet med sangene.
Om det er derfor, at albummet opleves som en række sange, der hører sammen, ved jeg ikke. De gør det ikke tematisk, men det er, som om man træder ind i en fortløbende fortælling med vekslende stemninger, tempi og klang og så alligevel sammenhængende. Egentlig er det vel bare sådan, at man træder ind i det univers, som One-Eyed Mule har skabt omkring sig selv og deres musik. En musik, som nogle kalder americana, andre country, folkrock og sikkert mere endnu. En genremæssig smeltedigel, som det stod et sted. Men først og fremmest er bandet sig selv og kan sagtens stå på egne ben med deres musik.
Jeg kan lide albummet, simpelthen. 10 små perler, hvor nogle skinner lidt klarere end andre, men hvor de alle hører til på kæden. Ikke for polerede, men fyldt med fine detaljer på strengeinstrumenter og mange andre. 35 minutter med Hello Morning Rag som et skønt, roligt intro-instrumentalnummer, kærlighedssangen Move With You to the Country, hvis sødme man nemt forelsker sig i, og titelnummeret med den sprøde sound, der et pænt stykke tid fremover nok vil spille rollen spm bandets (vel)oplagte ekstranummer – dét nummer, alle venter på: When Tomorrow Comes. En sang, der ifølge sanger og sangskriver Rasmus Dall “dumpede ned på papiret en sen aften før Bob Dylans 70 års fødselsdag og stjal en halv nattesøvn”. Superfængende nummer og født ørehænger. Mild And Warm er hyldesten til den amerikanske bluesmusiker Mississippi John Hurt og også om lærlingens kamp for at skrive sig ud over sit forbillede og finde sit eget personlige ståsted – som Dall og hans “enøjede muldyr” har gjort det nu. The Way You Do Me skulle have noget iboende Krautrock, som jeg nok ikke lige ville have bemærket uden bandets egen mule-manual, men fascinerende er den i hvert fald med sine trommer og guitarriff. Alt i alt masser af stærk strengeleg og den rette dosis af det hele.
Det er et afbalanceret og afslappet album, som One-Eyed Mule har indspillet i noget, der måske med lidt god vilje kan tolkes som country & western-inspirerede omgivelser, nemlig i en bjælkehytte i Mols Bjerge. Her kan man “take it easy” og tillade sig (igen) at slutte af med en lullaby – uden at vi på nogen måde er ved at falde i søvn, men hellere starter forfra.
One-Eyed Mule spiller rundt omkring på spredte datoer (se kalender) og sadler op til en egentlig turné til efteråret.
