Woodstock blev for alvor skrevet ind i hele verdens bevidsthed i august 1969, da stedet lagde navn til ’moderen’ til alle udendørs musikfestivaler siden. Både før og efter var landsbyen imidlertid en slags hotspot for rootsmusik.
I starten af 1900-tallet blev Woodstock et yndet område for især kunstnere fra østkystens storbyer, som holdt ferie, arbejdede og bosatte sig her. Efter musikmanageren Albert Grossman i 1960’erne købte et hus her, og Bob Dylan trak sig tilbage mere permanent i området, blev det starten på en slags invasion af især rootsmusikere. The Band fandt huset Big Pink, hvor de sammen med Dylan skabte en ny, original folk-rock-stil.
The Big Pink
Området blev herefter mere kendt i offentligheden, og da arrangørerne af Woodstock Festival ledte efter et egnet sted til at afholde deres festival (med deltagelse af ca. 450.000 unge), faldt valget på et område ca. 60 kilometer fra byen. Alligevel led byen i flere år efter festivalen af sociale problemer, fordi mange unge gerne ville opholde sig i, hvad de opfattede som en slags fristad.
I starten af 1970’erne havde en lang række folkemusikere fra især Boston slået sig ned i byen. De var ressourcestærke og var efterhånden med til at genskabe det kreative miljø, som Woodstock var kendt for. I mellemtiden havde Grossman efterhånden etableret sig som en bedre godfather i området. Han startede Bearsville, som var et indspilningsstudio og pladeselskab, og som blev samlingspunkt for mange folke- og rockmusikere.
Woodstock Mountain Revue blev betegnelsen på en række af disse musikeres løse samarbejde. De indspillede nogle albums og gav enkelte optrædener, hvor vekslende, tilgængelige musikere bidrog. Listen af musikere er lang og i roots-sammenhæng imponerende: John Herald, Happy Traum, John Sebastian, Eric Andersen, Bill Keith, Jim Rooney, Maria Muldaur m.fl.
Ensemblet kom til Danmark i 1980, så vidt jeg husker. De gav nogle koncerter, og flere af os fik lejlighed til at møde dem, få undervisning og knytte nogle personlige kontakter. For mit eget vedkommende bevarede jeg kontakt til Pat Alger og Jim Rooney.
Arkivfoto fra Københavnskoncerten. Fra venstre: Bill Keith, Jim Rooney, Happy Traum, Roly Salley, Pat Alger, Artie Traum, John Herald og Larry Campbell
I nyere tid har især Levon Helm fra The Band været med til at fastholde Woodstock på musiklandkortet. Han byggede The Barn – hans bolig og et kombineret indspilningsstudie og spillested. Hans egne indspilninger resulterede i bl.a. albummene Dirt Farmer og Electric Dirt, som begge vandt Grammys. Desuden brugte mange andre musikere faciliteterne.
De uformelle optrædener i The Barn blev kaldt The Midnight Ramble, og igen mødtes her endnu en lang række af musikere. Lige fra superstjerner til mindre kendte rootsvenner blev tiltrukket af dette musikalske frikvarter. Efter Levon Helms død har datteren Amy Helm drevet The Barn.
