Sangeren, sangskriveren, guitaristen og fløjtespilleren Vin Garbutt fra Teesside i Nordøstengland døde tirsdag morgen den 6. juni i en alder af 69 år. Det skete i kølvandet på en hjerteoperation i april.

Vin Garbutt på Godtfoolk 2016

Vin Garbutt på Godtfoolk 2016

I mere end 40 år har han turneret mere eller mindre konstant over hele verden. Han fik udgivet adskillige albums og modtog desuden en lang række priser for sit virke som den unikke og personlige kunstner, han var. Hans lange karriere udspillede sig langt hen ad vejen uden for de store kommercielle mediers søgelys. Han ønskede aldrig at være en ”stjerne” i ordets gængse betydning, men ville med egne ord hellere være ”en stor fisk i en lille dam”. Dermed udtrykte han hjemegnens og familielivets store betydning for ham trods valget af musikken som levevej. At han var noget specielt bredte sig fra mund til mund, og efterhånden blev den lille dam til en sø af betragtelig størrelse – hvilket han selv typisk var en af de sidste til at bemærke.

Han blev født i 1947 som søn af en irsk mor og en engelsk far. Allerede som ung fik han et godt øje til folkemusik og folkesang og tog som 21-årig springet ud i en professionel karriere. Det var de traditionelle sange, der optog ham i begyndelsen, men der skulle ikke gå så lang tid, før han kom i gang med at skrive sine politisk og socialt engagerede sange. Det vil føre for vidt her at opliste de emner, han fik taget fat på, men de spændte fra den irske konflikt over sociale problemer og forureningsdebatten til fri abort. Modstanden mod sidstnævnte gav han stemme på albummet ”Little Innocents” fra 1983. Hans sange vakte debat og modstand, men han tøvede ikke. Hvis en problemstilling er der, må den tages op til debat, som han selv udtrykte det.

Hans optræden baserede sig, trods sangenes seriøse indhold, på humor som det centrale element. Han formåede at få folk til at forholde sig til tingene, mens de grinede, så tårerne trillede. Hans hylende morsomme og ind imellem helt surrealistiske introduktioner fangede tilhørerne ind og gjorde dem modtagelige for sangenes budskaber, og hans unikke og appellerende sangstemme sendte dem resten af vejen ind i deres bevidsthed. Derudover krydrede han sine optrædender med nærmest virtuose indslag på tin whistle. Samlet set en entertainer af ganske speciel karat.

Tillad skribenten at medtage et par personlige oplevelser med Vin Garbutt. I forbindelse med hans første besøg på Fanø i slutfirserne fik jeg overtalt Allan Olsen og Andrew John & Lissa til at aflyse deres koncert her på øen samme aften. Det var før Olsens storhedstid. Til gengæld lovede jeg dem plads til et par sange i pausen. De greb muligheden, og efter omkring en halv time rejste jeg mig for at signalere, at det måtte være det. Men Vin greb mig i armen: ”Pyt med det, de er nok snart færdige”. Efterfølgende sad vi og sludrede, og seriøse emner var på banen. Pludselig brød Vin ind: ”Øjne som slåen” og noterede det straks ned. Han sad med en tændstikæske fra Brugsen med et billede af slåenbær. Konstant opmærksom på inputs til nye sange. Han blev i øvrigt hængende nogle dage ekstra i sin private indkvartering og lavede til gengæld mad til værten hver dag.

Sidste år havde vi hyret ham til en optræden på Godtfolk Festival. Han lånte en guitar af mig – hans erfaringer med instrumenter og fly var ikke specielt positive. Hjemkommet igen skrev han en personlig tak for gæstfriheden og for at være blevet inviteret. Typisk for Vin og hans personlige nærvær. Det besøg fik pludselig større værdi med hans død.

Vin Garbutts hustru Pat og hans øvrige familie troede længe på, at hans glæde ved livet ville gøre ham rask og frisk igen efter operationen, men sådan skulle det desværre ikke være. En stor personlighed i folkemusikkens verden er ikke længere blandt de levende, men minderne og hans værk vil bestå.