Så er der kun godt en uges ventetid tilbage, inden det går løs med fire musikfyldte dage i Tønder. (Fotos: Arkivfotos)

I år er der flere ændringer på festivalpladsen. Den største ændring er, at Telt 2 er flyttet over på den modsatte side af ”hovedgaden” Grønnegade. Klubscenen har så indtaget pladsen bag Open Air, hvor Telt 2 førhen var placeret.

tønder nat

Foran Klubscenen er Lille Fanø og Smag Vadehavet også placeret, meget passende sammen med Fanø Bryghus-boden. I området Outlaw Village kan man lytte til musikken i Bolero eller på den lille scene Front Porch Stage. Får man mættet ørerne, er der mulighed for at få lidt til maven og ganen, bl.a. bålmad og drikkevarer i saloonen.

Før indgangen fra kunstmuseets side ligger spillestedet Pumpehuset, som udelukkende præsenterer akustiske koncerter – og torsdag til søndag er der kunstudstilling og malende musikere.

Så alt er klart og venter kun på åbningen af festivalen 24. august kl. 12.00!

www.tf.dk