Et nyt projekt bliver søsat ved dette års Tønder Festival.

Youngmade er åben for tilmelding primært for unge mellem 15 og 25 år fra Sønderjylland og Slesvig. Planen for projektet er, at det skal gentages og måske udvides de kommende år med Masterclass og workshops. Der vil i år være fokus på det otte m/k store amerikanske band The Dustbowl Revival.(Foto øverst: Talley Media) Med det kan man få et indblik i, hvordan et orkester med violin, guitar, mandolin, bas, blæsere og vokaler arbejder sammen for at skabe roots- og folkemusik med baggrund i bandets amerikanske rødder af bluegrass, swing, hot jazz, blues, soul and New Orleans-funk.

Samtidig får man mulighed for at opbygge fællesskab med andre unge musikere fra grænseområdet. Er DU interesseret i at høre mere eller tilmelde dig til projektdagen, så skal du henvende dig hurtigst muligt til Mark Kühn via mail: kontor@tf.dk eller mobil 60 65 11 21. Sidste tilmelding er næsten nu, nemlig 1. august.