Anmeldelse og interview med Steve James, Rødovre Centrum d. 27. sept. 2012

Pressefoto

Det lykkedes at få en snak med Steve James i forbindelse med hans optræden. Han er meget imødekommende og elsker at fortælle.

”For en del år siden befandt jeg mig i Hälsingborg. Jeg stod og kiggede ud over vandet. Da jeg fik at vide, at landet derude var Danmark, tænkte jeg: Der må jeg over og optræde.”

Dette brugte han som billede på sin livsstil: ”Jeg har for længst opgivet at leve et almindeligt liv. Karrieren som musiker og min lyst til at se nye steder har gjort mig til vagabond. Hele tiden ’on the road’ og hele tiden med afsavn. Min mor blev forleden alvorlig syg, og jeg måtte nøjes med en kort mellemlanding i New York, før jeg skulle videre til Europa. Og inden jeg kan tage tilbage, skal jeg til – øh, Berlin og Madrid er det vist”.

Selv om det er et privat anliggende, så ville han gerne understrege, at han – som rejsende i musik – ikke tjener mange penge på sine koncerter. Til gengæld er han blevet rig på oplevelser, og så kan han supplere indtægterne ved at undervise – både på workshops og udgivelse af instruktionsmaterialer. Siden luftede han sin modstand mod YouTube. Formentlig fordi dette undergraver hans levebrød som musiker og instruktør.

Han har nu besøgt os tre gange og er blevet en god ambassadør for US-rootsmusik. En musiker uden grænser. James er new yorker, født i 1950, nu bosiddende i Texas. Han spiller både almindelig guitar og mandolin, men er mest kendt som National Resophonic-guitarist. Ja, han har fået en special Steve James-model på markedet. Han har spillet med en længere række af amerikanske musikere, bl.a. singer/songwriterne Chip Taylor, James McMurty og Kinky “The Jewish Cowboy” Friedman, dobroisten Cindy Cashdollar (jo, det hedder hun!) og ikke mindst legenderne Bo Diddley og især Furry Lewis, der har fungeret som ven og læremester for James. Lewis havde imidlertid ikke været så villig til at lære sine hemmeligheder fra sig kunne James fortælle. James beviste imidlertid, at han ikke kun havde lært meget af mestrene, men også udviklet en virtuos teknik, hvor alle fingre fik travlt. Fingerpicking med højrehånden og venstrehånden med en kombination af almindeligt spil og slide.

Solo og med sin kære National-guitar gav James en god koncert bestående af countryblues, naturligt med vægt på Texas blues. Vi fik bl.a. Furry Lewis-sangen ”Judge Harsh Blues”, ”Way Out On The Desert”, og “Blues In A Bottle”, og så lukkede han koncerten med et forrygende instrumental-medley af Leadbellysange.

 

http://www.stevejames.com/