Den første af sommerens store festivaler begynder i denne uge. Torsdag 24. maj kan man høre musik på syv scener i løbet af eftermiddagen/aftenen. Hovednavnet denne dag er at finde i poppens verden i form af James Blunt, men de mere folk-elskende publikummer kan møde Ester Brohus i countryafdelingen og Dissing & Las Trio. Desuden spiller Kenneth Dupont smittende country og syng-med-musik i Den Irske Pub, og det gør han hver dag.

Jacob Dinesen

Dagen efter er der mulighed for at møde Michael Falch & Dét Band, og samme aften Hush og de irske brødre Hudson Taylor (øverste foto) – samt deres landsmand Tom Donovan. Jacob Dinesen giver en af sine få koncerter i år lørdag eftermiddag lige inden den amerikanske rocksangerinde, nu 67-årige Suzi Quatro fyrer den af. Sangskriveren Carl Emil Petersen spiller også i løbet af eftermiddagen, ligesom Kristian Lilholt åbner Scenen ved middagstid.

Samme sted spiller Poul Krebs søndag, inden Lars Lilholt Band tager over. Der er også chance for at lytte til multikunstneren Erik Clausen og sangskriveren Mathilde Falch. Om aftenen kan man så passende slutte festivalen af på Alfreds Scene, hvor Jonah Blacksmith spiller.

Det er stadig muligt at købe endags billetter til festivalen, der har været afholdt siden 1989.

http://www.jellingmusikfestival.dk/dk/hjem/