Det seneste års absolutte nyeste og største navn i den danske musikverden er den 21-årige sønderjyde Jacob Dinesen, der har spillet koncert efter koncert med udsolgte huse. Og til de 13 planlagte koncerter i oktober og november er der også for længst meldt udsolgt. Der har heller ikke været en festival i sommerens løb, hvor den unge sympatiske musiker og hans band ikke har medvirket.
Den årlige Tønder Festival, har sammen med megen musik i Jacob Dinesens barndomshjem været en væsentlig årsag til at karrieren begyndte netop her. Rootszone har talt med Jacob Dinesen op til årets festival, og han fortæller: ”I p4 teltet var der åben scene, og man kunne sende musik ind på cd, og måske var man så en af de heldige der fik lov at optræde der. Det var vi. Men den første gang jeg var inviteret til at optræde var i 2015”.
Selv om Skagen Festivalen er i den modsatte ende af Jylland, kom den unge musiker også til at spille der. Han husker, hvordan det foregik første gang: ”Det var sjovt med Skagen. Allan Taylor ringede til mig om torsdagen, hvor festivalen begyndte og sagde at jeg kunne være med til Ceilidh om lørdagen, så jeg skulle skynde mig og komme. Jeg tog toget, men det tog hele 13 timer at komme der op, for af en eller anden grund virkede det, som om al infrastrukturen stoppede ved Limfjorden. De efterfølgende to år var jeg også med til Ceilidh og samtidig til singers afternoon”.
Allan Taylor med på scenen i Skagen i år.
Om mødet med den engelske singersongwriter Allan Taylor: ”Under Tønder Festival i 2008 boede Gerd Parkholt, (der grundlagde Skagen Festival, red.) hjemme ved min farmor, og der kom mange musikere forbi og besøgte hende. En af dem var Allan Taylor. Vi faldt i snak, og han spillede en sang på min guitar, og fandt nogle ting, der var galt med den, så han tog den med ned til instrumentteltet på festivalpladsen og fik den repareret. Så har vi holdt kontakten siden, så det er faktisk vildt, for der gik fire år, før jeg spillede for ham første gang. Så det er lidt sjovt, at han har gidet holde fast i en ung knøs som mig. Jeg har jo kun været 12-13 år, da jeg mødte ham første gang, så det var stort for mig”. De to har spillet sammen ved flere lejligheder, bl.a. på Kappelborg under Skagen Festival.
Jacob Dinesen fortæller videre: ”Efter min første Tønder Festival i 2015 begyndte jeg på Odense Universitet for at læse engelsk. Men efter et par uger ramte jeg muren. Skole har aldrig rigtigt været mig, og jeg fik karakter i idræt efter det antal gange jeg mødte op, så jeg fik 00! Jeg havde sat mine musikalske drømme på pause. Men to uger inde i forløbet tikkede der en mail ind fra min nuværende manager Ole Nielsen, som havde fået mig anbefalet og gerne ville have en snak. Jeg kom op på hans kontor, hvor han havde fået JOF, som nu er min pladedirektør, til at lytte til min første plade Count The Ways. Så han tilbød mig en pladekontrakt. Det syntes jeg godt nok var vildt, men efter halvanden måned på universitetet sagde jeg farvel og tak. Så gik der lige to-tre måneder, før jeg underskrev pladekontrakten, for jeg tager aldrig lige det første det bedste. Jeg er nødt til at have kontrol over, hvad jeg egentlig vil”.
”Så gik jeg i gang med den anden plade. Det er egentlig vildt, som tiden går. Mit andet album Brace Against The Storm er allerede næsten et år gammel, Men det er dejligt, for jeg er lidt af en arbejdsnarkoman, så det er fedt at have noget at rive i, og det er spændende, hvad næste skridt bliver for mig. Det kunne da være spændende at komme udenlands, for jeg er afhængig af at komme ud og spille. Jeg elsker at stå op om morgenen og glæder mig at komme i gang med arbejdet, for jeg laver jo det, jeg elsker. Men jeg er alligevel så meget jyde, at jeg lige tager en dag ad gangen! Danmark skal lige vindes først, og jeg skal lige have mig selv med først. Vi har da fået nogle tilbud, men hver ting til sin tid”.
Sønderjyden, der har begge ben solidt plantet på jorden, er nu via mellemstationen i Odense rykket til Aarhus, hvor han har boet det seneste års tid. Han fortæller videre. ”Jeg skal spille to koncerter ved årets Tønder Festival. Ole Nielsen havde fået aftale med Maria Theessink med hensyn til lørdag aftens koncert, men jeg sagde til ham ”Kan du måske lægge ideen ind til Maria om, at jeg gerne vil spille skolekoncerten fredag”, og det fik jeg så lov til. Jeg synes, at det er så vigtigt for børn og unge at opleve musik og komme til en festival i deres lokalmiljø. For jeg vil vædde på, at de unge får hundrede gange mere ud af en oplevelse med levende musik end at sidde en eftermiddag og lave brøker. Jeg spillede for dem sidste år, og man kunne se, at det var fedt for dem at være med”.
”Men vi glæder os selvfølgelig meget til vores hovedkoncert lørdag aften, for det bliver helt magisk. Der sker noget, når vi kommer efter midnat (spiller 0.30 i Telt 1, red.) og efter en lang dag med meget musik, og så skal publikum lige have det sidste med. Så det giver et fedt drive, og de bedste koncerter, jeg selv har oplevet i Tønder, er de der late night koncerter. Så jeg glæder mig meget til at spille foran det inkarnerede Tønder Festival-publikum, og der bliver også muligheder for at trække musikken i forskellige retninger undervejs. Jeg sidder faktisk for første gang i mit liv og tænker på sætlisten. Det plejer jeg ellers først at gøre en time før vores show, og så holder jeg mig ikke altid til den”.
Jacob Dinesen kommer ikke alene til Tønder, hvor han møder op allerede torsdag. ”Jeg tager mit band med alle dage, for det er jo ”bossens” festival, så nu skal de andre være der hele tiden og opleve det. Men tirsdag eftermiddag inden festivalen har jeg fri, så jeg skal rigtig studere programmet. Jeg ved allerede, at jeg gerne vil høre Lucinda Williams, Anderson East og Marc Cohn, så jeg glæder mig til at dykke ned i programmet”, siger han og fortæller lidt om fremtiden:
”Jeg er altid i gang med noget nyt, for jeg havde ikke regnet med til at få tid til at skrive, når jeg er på tur, men det har jeg simpelthen, for jeg har lysten og drivet. Så selv om jeg har ret travlt, så synes jeg det er spændende at kæmpe for min egen boble, altså kæmpe når jeg kan mærke der kommer noget ud. Altså bare sætte mig hen i et hjørne, og så dykker jeg ned i det, og det er måske en anden måde at skrive sange på. Før i tiden havde jeg god tid til at skrive sange, mens jeg nu arbejder rimeligt intensivt, og det synes jeg er dejligt. Så jeg er forhåbentlig stadig i den her branche, når jeg er 80 år”!
