Den gemytlige fire dages folkemusikfestival på Fanø er startet i dag d. 15. oktober, spiller til og med lørdag. Godtfolk er altid speciel. Festivalen er delvis rykket til Rindby Forsamlingshus, men foregår også på intime scener i Nordby og Sønderho, og på stranden kan der i weekenden også opleves den farvestrålende dragefestival. Der er også intime scener i Nordby og Sønderho.
Fanøs musiktradition er spillevende, som mange nok ved, men her bydes også på americana og blues mv. I år hyldes både rødderne og dem, der tager musikken nye steder hen, siger arrangørerne.

Trinelise Væring
Det tager kun 12 minutter at sejle fra Esbjerg – men på den anden side venter en hel verden af musik, når Godtfolk Festival 2025 folder sig ud. Fanø forvandles til et levende musiklandskab med koncerter, workshops, bal og samtalesaloner på tværs af generationer og genrer.
En af årets helt specielle oplevelser foregik onsdag eftermiddag, hvor Ole Mouritzen og Nils Thorlund fra det ellers hedengangne, men legendariske band Sand på gulvet. Her blev der på Fanø Bryghus fortalt historier om bandet, som fra 1974 til 1984 spillede sig ind i mange danske hjerter.
Onsdag og torsdag eftermiddag er Sønderho Forsamlingshus dedikeret til familier, dans og fælles oplevelser på tværs af generationer. Med bal og jam og årets workshop for spillefolk.

Stemmer i voks
På Godtfolk Festival kan man i høj grad nordisk folkemusik, familiedans og jamsessions, og alle aldre kan være med. Godtfolk handler om at komme tæt på musikken og hinanden. De små scener på Fanø giver den nærhed, som både kunstnere og publikum elsker.
Nordbys nye spillested Kædekassen byder på koncert med bandet Baby Did a Bad Thing (øverste foto) , der vender tilbage til Fanø midt i deres releaseturne for albummet “Hope”. Sangerinden Trinelise Væring er på plakaten med Mads Jørgensen. Blandt hovednavnene finder man ligeledes “Stemmer i voks”, hvor Ulla Bendixen og Martin Døssing Ottosen (begge kendt fra Sorten Muld) tager publikum med på en musikalsk rejse gennem Danmarks historie med et særligt stop på Fanø.
Derudover kan festivalgæsterne glæde sig til HP Lange & Jarno Varsted, Tophøj & Barslund, De Fries & Beck, Fanø Fiddlers, Fjärin feat. Barslund, Sophie Søs Meyer & Elisabeth Klein og mange flere. Det bliver fire dage med store musikalske øjeblikke på intime spillesteder, siger Trine Buhl.
God Fanø-fornøjelse.