Mens årets jubilæums-Tønder Festival er lige på trapperne, har næste års vinterfestival i Strib de første seks navne til de store scener klar på plakaten. Festivalen afvikles fra d. 6. til 9. februar.

Rasmus Lyberth

Rasmussen er måske mest kendt fra sin tid som forsanger i Danser med Drenge, men nu står hun på egne ben som singer-songwriter. I samme kategori er københavnske Car Emil Petersen med sin fortid i Ulige Numre, inden han i 2017 gik solo med ikke mindst sit populære hit om Amager Forbrænding. De er begge på fredagens program.

H.P.Lange

Det populære ”Bluestog” kører fra scenen lørdag 8. februar, og med H.P. Lange som erfaren togfører kommer der med garanti damp på blueskedlerne. Peter Sommer står til gengæld alene med Palle i verden, som er temaet for hans efterårs/vintertur.

Inden Strib Vinterfestival 2025 slutter, står der endnu et par rigtig stærke kort på søndagens program. Allan Taylor behøver ikke meget præsentation. (øverste foto) Den velspillende/syngende engelske troubadour er en meget populær musiker med sit lune og rolige væsen, når han præsenterer sine både kendte og mindre kendte folksange.

Julie Berthelsen og Rasmus Lyberth er faktisk i familie, og her danner de duo med både gode historier og sange. De to er fantastiske ambassadører for Grønland.

Det er stadig en mulighed at købe partoutbillet til 880 kr. for de tre dage med de mange koncerter i Hal 1 og 2. Meget mere om festivalen kommer løbende.

Start