Den færøske sangerinde med den fantastiske stemme er på farten den næste måneds tid. Hun skal besøge 12 lande og spille 22 koncerter. Det er ikke kun de ”sædvanlige” lande som Tyskland, England og Holland, hun besøger.

Nej, hun åbner med tre koncerter i Litauen, den første 28. september, og så følger fire i Rusland, inden hun 10. oktober lander i Gdansk i Polen, hvor der også er i alt fire optrædener.

Så følger de mere traditionelle koncertlande Østrig og Schweiz, dog med en enkelt afstikker til rumænske Bukarest. Sidste stop på turen bliver så tæt på Danmark som muligt, når hun 27. oktober synger og spiller i Flensborg. Det bliver dog også muligt at se den færøske stjerne i København, hvor hun 30. oktober afholder koncert i DR Koncerthuset.

Men Eivør er vant til de mange rejser. 22. og 23. september står hun på scenen i Boulder i Colorado i USA.

Home