Ed McCurdy blev aldrig rigtig kendt herhjemme. Han nåede ikke i Politikens Folkemusikleksikon, og hans mest kendte sang blev til et tamt dansktophit. Men i USA er hans status som sanger, komponist m.m. monumental, og jeg har gennemlyttet hans produktion og lavet et miniportræt:
Han startede som gospelsanger, men opdagede at hans fyldige, dybe tenor passede perfekt til datidens folkemusik, og allerede i begyndelsen af 1950’erne blev han én af de populæreste folkesangere Han var pioner i den såkaldte folk-revival, og selv om The Weavers, Pete Seeger og Woody Guthrie blev mere kendt herhjemme, så fandt McCurdys fortolkninger af de gamle traditionelle sange vej til radio, teater, klubber og colleges i USA og Canada. Allerede i 1952 optrådte han på den prestigefulde Newport Folk Festival.
Han skrev også selv sange, og mest kendt blev hymnen Last Night I Had the Strangest Dream. Denne fredsutopi blev et stort hit i koldkrigstiden og findes i utallige indspilninger. Især Simon & Garfunkels version nåede verden rundt, og sangen indgik i de fleste folkesangeres repertoire. Cornelis Vreeswijk var først med en svensk tekst, men det var først, da den svenske popgruppe Hep Stars lavede deres version, at sangen røg på svensktoppen. Thøger Olsens danske tekst blev til kedelige dansktop-versioner med først Grete Sønck og siden Royal Strings.
McCurdy lavede en lang række pladeudgivelser, som nåede vidt rundt i emner, og som siden blev taget op af andre. Det helt store nationale gennembrud skete dog med først med albummene Sin Songs og When Dalliance Was in Flower 1-4, som bestod af sange om kødets lyst og utroskab. I historiske rammer og i stuerene versioner blev den offentlige seksualmoral udfordret. Herhjemme blev lignende pikante og sjofle viser præsenteret af Trille og Cæsar. Det kan godt være, at den samtidige rock’n’roll fik æren af kroppens frigørelse, men det var folkemusikken, som satte ord på.
Ed McCurdy gled i baggrunden, da den næste bølge af folk-revivalen (med især Bob Dylan og Joan Baez) opnåede stor succes. Han indspillede og skrev stadig folkemusik, men var næsten glemt, da han døde i 2000. Jeg er ikke sikker på, at McCurdys tydelige udtale og lidt teatralske facon tiltaler nutiden, men hans kolossale bagkatalog er absolut værd at dykke ned i.