Når man ser og hører Folk Baltica ensemblet og det store band Mynsterland, så er det kollektivet og fællesskabet, der er i centrum. Men man lægger alligevel hurtigt mærke til den unge harmonikaspiller og sangerinde, 23-årige Justine Hald-Boesen. Hun fortæller:
”Som niårig begyndte jeg på Tommerup Musikskole, der senere blev til Assens musikskole. Det var et tilfælde, at jeg kom til at spille harmonikaen, for jeg havde ikke udset mig et instrument. Mine forældre og jeg ville gerne have, at jeg gik der, og så viste det sig, at valget stod mellem harmonika og klaver, men da der var venteliste til klaver, valgte jeg harmonikaen! Da jeg var 11, begyndte jeg til sang og tog senere på Ollerup Efterskole, som er en ren musikefterskole”.
”Da jeg var færdig efter et år, opdagede min mor talentskolen SFT Syddansk Folkemusikskole, så der tog jeg til optagelsesprøve. Det første, Harald Haugaard spurgte mig der, var, om jeg vidste, hvad en polka var. Det gjorde jeg ikke dengang! Som 17-årig søgte jeg ind på folkemusiklinjen i Kolding og fik både sang- og instrumentundervisning, og senere blev det så folkemusikkonservatoriet i Esbjerg, hvor jeg nu er begyndt på tredje år”.
Om fremtiden siger Justine: ”Alle, der søger på konservatoriet, håber jo at komme til at leve af musikken, og jeg tror, at det nok skal lykkes. I øjeblikket spiller jeg med i Mynsterland og sammen med Mathæus Bech i vores duo Just To. Det kører rigtig godt, og vi spillede på Copenhagen Songwriters Festival. Så er jeg begyndt at booke jobs og håber, at vi får indspillet et album som duo i løbet af vinteren. Vi deles om at skrive tekster og musik, og det samme gælder i Mynsterland, selv om vi her er mange flere medlemmer”.
Hun fortæller om sin egen musikinteresse og inspiration: ”Jeg er ikke vokset op i folkemusik- miljøet, men jeg finder inspiration i mine medspillere på min egen alder og i gode mennesker, og folkemusik, både instrumentalt og med vokaler, tiltrækker mig også. Jeg lytter meget til den svenske duo Lisas, som er to kvinder med harmonika og violin, der spiller hel fantastisk instrumentalmusik. Ellers er det mest det nordiske, f. eks. Rannok og Basco med Jullie Hjetland, og faktisk er alle danske bands inspirerende og idolagtige for mig”.
”Harald Haugaard har betydet rigtig meget for mig. Da jeg begyndte, underviste Harald på talentskolen sammen med Rasmus Zeeberg, Andreas Tophøj og Peter Sund. Her var Harald virkelig god til at tage eleverne under sine vinger og både inspirere og sprede energi. Han er meget seriøs, og når vi er ude at spille, får vi selv lov til selv at udtrykke os ved lydprøverne og komme med vores meninger og input. Så han har betydet meget for, hvor jeg står i dag”.
”Rune Barslund har undervist mig på harmonikaen, og i Esbjerg har jeg faktisk en klassisk lærer, som sørger for, at jeg får lært en masse teknik. Men ellers er der mange accordionspillere, der rejser til Finland, hvor der er mange dygtige musikere på netop mit instrument. Så hvis man skal videre, så skal man nok en tur til Finland. Jeg har leget med tanken, men jeg har to år tilbage på konservatoriet. Så der går nok et års tid mere, inden jeg går i tænkeboks om, hvad jeg skal i fremtiden. For det drejer sig jo stadig meget om at lære og finde ud af, hvem der kan hjælpe en til at finde den lyd og musik, man gerne vil spille. Men nu spiller jeg mest mine egne sange og melodier, og i Just To er det stadig folkemusikken, der trækker”.
