Trioen Fru Skagerrak blev dannet for 15 år siden og har i de forløbne år udgivet to albums. Den nærværende er derved deres tredje udspil. Trioen består af danske Maja Kjær Jacobsen (violin, oktavviolin, vokal), norske Elise Wessel Hildrum (violin, fløjter, vokal) og svenske Anna Lindblad (5-strenget violin, vokal). Deres koncept består i at føre hver deres nationale traditionelle musik og egenkompositioner sammen til et fælles musikalsk udtryk.
En indledende accept af de beskrevne præmisser leder til en konstatering af tre særdeles kapable musikere i et tæt og fint sammenspil med en dejligt drivende dynamik. Det er dansemusik.
Maja Kjær Jacobsens oktavviolin ikke bare klæder musikken, men er også nødvendig for, at alt ikke kommer til at ligge i et smalt og forholdsvist højt toneleje. Derudover betyder Elise Wessel Hildrums fløjter en tilsvarende nødvendig variationsmæssig bredde. Denne strygerbaserede musik bliver uden de nævnte elementer nemt for ensformig og drukner derved de enkelte stykkers egenart.
For at vende tilbage til konceptet med blanding af traditionerne i et fælles udtryk er det umiddelbart vurderet et risikabelt forehavende. Det er grundlæggende forskellige traditioner, som således blandes, og den enkeltes egenart udviskes derved i anmelderens ører for meget. Specielt er den traditionelle danske dialekt på det nærmeste ikke hørbar.
Sidstnævnte skal måske ligeså vel ses i relation til, at et flertal blandt de yngre generationer af danske folkemusikere gennem deres uddannelse og virke i øvrigt har vist en stor veneration for specielt traditionel svensk musik. Måske er den danske dialekt derved blevet svækket af et delvist historisk hukommelsestab. Måske.
Overtegnede har altid haft en skeptisk tilgang til begrebet ”nordisk folkemusik”. Hvert land har sine unikke traditioner, og det giver derfor ikke mening at benævne dem som en samlet musikalsk enhed.
Måske er Fru Skagerraks musik tænkt som en konkret udmøntning af det konstruerede begreb ”nordisk folkemusik”, men det bliver det næppe mere meningsfyldt af.
Det skal måske bare accepteres, at de unikke traditioner udviskes, og at alt reduceres til blot at skulle betegnes som musik. Så er der jo frit slag.
På de præmisser er ”Decennium” en aldeles glimrende plade, men hvor er Otto Trads, Ewald Thomsen og de andre?
Måske er det på grænsen til urimeligt at lufte slige tanker i en anmeldelse af Fru Skagerraks musik, men de faldt altså lige for.
https://folkshop.dk/shop/31-go/759-fru-skagerrak—decennium/
