Strib Vinter Festival er ved at kridte banen op til 29. udgave af den vestfynske festival der afvikles fra 9.-12. februar 2017.

Ida Wenøe

Ida Wenøe

Allerede fra 1. september kan man fordelagtigt købe partout billetter til festivalen til 625 kr. for tre dages musikoplevelser på festivalens fire musikscener. Men man skal ikke tøve alt for længe, da der er sat 250 kampagne billetter til salg til denne pris, som derefter koster det 695 kr.

Der er allerede nu en lang række, både danske og udenlandske navne klar på programmet.

Fra Kirkwall på de skotske Orkneyøer kommer guitaristen Kris Drever. Han har spillet med Lau og vundet flere priser ved de årlige BBC Folk Awards uddelinger. Så kommer hans landsmand singersongwriteren Ian Bruce der har udgivet tæt på en snes albums, hvor af de fleste er soloalbums, siden han i 1980 første gang gik i studiet.

Fra Limerick i Irland kommer kvintetten The Outside Track, som har eksisteret siden 2005 og har udsendt fem cder, den seneste sidste år. Her kan man glæde sig til både at høre harpe, violin, fløjte, harmonika og guitar i en skøn foreningen til typiske glade irske toner.

England bliver repræsenteret af folkrock bandet  Coast fra Southampton, og så kommer skotske Bryan McNeil og går på scenen sammen med Drones and Bellows. Tom Donovan har været bosiddende i Danmark i ca. 17 år, og den energiske folkekære irske troubadour er altid et populært bekendtskab.

Fra det danske kommer Povl Dissing med Band, Pia Raug, Anne Dorthe Michelsen Band med amerikanske Billy Cross, som har været bosat her i landet siden 1980. Jens Lysdal med Band og talentfulde Ida Wenøe and the Silver Cords og ligeledes på næste års program står The Savage Rose med sangerinden Annisette som frontfigur. Bandet udgav deres første album i 1968 og i løbet af kun godt fem år blev det til ikke mindre end otte udgivelser, og efterfølgende er det blevet til ikke mindre en 16 albums, hvor det seneste Roots of the Wasteland udkom i 2014.

 

http://www.strib-vinterfestival.dk/