Hele ni koncerter er der stadig tilbage af en igangværende tur rundt på ikke mindre end 15 danske spillesteder. Du kan se detaljer på vores kalender, men her kan du i helt kort form se, hvor der stadig er mulighed for at høre de to fine musikere sammen på den årlige turné (hvis der altså ikke er udsolgt).
Det er Gimle i Roskilde i aften 10. marts, Haslev Bibliotek fredag, Vallekilde Højskole lørdag og på søndag d. 13. marts fylder Hans Theessinks store, dybe bluesstemme & guitarspil og Knud Møllers superguitaristeri Stampenborg ved Rødekro – et landligt mad- og kultursted mellem Haderslev og Aabenraa. Som de skriver på deres hjemmeside, så er „den kompetente bluesduo garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert. Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmeckeroplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben“. Det er da både godt og rigtigt beskrevet.
Efter et par dages pause lægger Dexter i Odense scene til d. 16. marts. Dagen efter, som i øvrigt er den irske St. Patrick’s Day 17. marts, på Smedeværkstedet i Varde, derefter bliver det Bygningen i Vejle, Kulturhuset i Arden og til slut meget passende på Hagges i Tønder lørdag d. 20. Hans Theessink spiller med også sit band på årets Tønder Festival om sådan cirka 168 dage.
https://www.youtube.com/watch?v=spmZsikvTKc
http://www.theessink.com/