Orphan Colours Pressefoto

Orphan Colours Pressefoto

12 timers musik for 100 kr.

Det er den store ændring til årets Tange Sø Folk Festival 15. august. De seneste år har det kostet 250 kr. for en voksenbillet, men nu har bestyrelsen taget et nyt, initiativrigt skridt i håbet om, at det vil give et større publikum end de 1.200-2.000, der tidligere har besøgt festivalen med den fine placering helt nede ved søbredden.

De første tre navne er blevet offentliggjort. ”Husorkesteret” Modvind er på programmet, og så vender den i Danmark residerende troubadour Tom Donovan (født i Dublin) tilbage til Tange Sø, hvor han sidst var på scenen for fem år siden. Orphan Colours får Danmarks-debut ved festivalen. Det britiske band blev dannet sidste sommer og udsender her i foråret deres første EP og bliver et spændende bekendtskab.

Det er den tidligere singer-songwriter fra ahab, Steven ‘Seebs’ Llewellyn, der står bag bandet. Han har fået følge af guitaristen Dave Burn, ligeledes eks-ahab og Fred Abbott fra Noah and The Whale, som også spiller guitar. Desuden består bandet af bassisten Graham Knight og Steve Brooks på trommer og Oscar Lisshagen på keyboard. Bandet præsenterer et bredt repertoire af bluegrass, country, blues og folk.

http://www.tsfolkfestival.dk/index.php

www.youtube.com/watch?v=A-MFFS2fiWE

Tom Donovan, da han besøgte Tange Sø i 2010.