perry strib (2)Musiker, komponist, sanger og sangskriver Perry Stenbäck står som arrangør af en international akustisk guitarlejr 12.- 18. juli på Engelsholm Slot vest for Vejle. Her fortæller han lidt om baggrunden for arrangementet:

”Det er første gang, jeg prøver med en guitarcamp. Ideen kom, fordi jeg har set camps i USA, hvor dygtige folk mødes og får undervisning. Så fik jeg lyst til at udvikle mit eget guitarspil og søgte på, hvad der findes af den slags heromkring. Men det findes slet ikke, så derfor måtte jeg lave det selv! Jeg kontaktede HP Lange, Christian Alvad og amerikaneren Adam Schlenker, der er en af verdens dygtigste flatpickers, og de var alle med på ideen.”

”Så vi skal være sammen en uges tid, og det skal være på en måde, hvor man stiller prestigen og sit ego ved døren, når man kommer og bare deler ud af sine erfaringer. Det bliver skemalagt undervisning med to gange to timers moduler hver dag og ellers med forelæsninger om guitarrelaterede emner. Deltagerne skal kunne mødes på kryds og tværs til jam, men der skal også være tid til at sidde og fordybe og øve sig.”

Arrangementet afvikles i fællesskab med Engelsholms Højskole og Dansk Musikerforbunds kursusskole. Engelsholm til at stå for det administrative.

perry strib (1)”Jeg laver skemaet og har lidt erfaring fra konservatoriet. Jeg har også på det seneste undervist på en efterskole, og det var også rigtig fint. Men det gik ikke at have fast arbejde og mødetider og samtidig spille så meget, som jeg gør. Så jeg stoppede med undervisningen, for det er sjovere at spille for folk end at fortælle dem om det”, siger den sympatiske og humoristiske musiker.

Guitarlejren er ikke for helt nybegyndere. Men hvis man har spillet et par år og gerne vil udvikle sig mere, så er det en mulighed. Undervisningsholdene bliver inddelt i fire niveauer for  folk, som har spillet lidt og  for folk, der har spillet lidt mere. Desuden et hold for dygtige amatører og endelig et for professionelle.  Problematikker, der måske opstår undervejs, skal ikke være for nemme eller for svære for den aktuelle gruppe. Tilmeldingslisten er allerede halvfyldt, så tøv ikke for længe med at blive tilmeldt.

Perry Stenbäck kan også fortælle om et godt ”tilbud”: ”Hvis man er medlem af dansk musikerforbund, får man refunderet ca. en tredjedel af de 5.000 kroner, som det koster for en uges tid. Beløbet dækker også mad, undervisning og ophold på et slot. Der er foreløbig tilmeldt fire-fem fra Sverige og syv-otte fra Norge, så det bliver et nordisk samlingssted, og det skaber forhåbentlig en synergieffekt. Har man lyst til i en uge at nørde med en guitar, så er det her stedet. En af verdens bedste guitarbyggere kommer og holder et spændende foredrag om, hvordan forskellige træsorter påvirker guitarens forskellige toner”.

Det hele bliver afsluttet med en offentlig koncert i Engelsholms slotsgård.

http://perrystenback.com/guitarcamp/

perrry s strib