Både Earle og Colvin har været en slags sorte får i USA’s musikindustri. Stædige og utilpassede har de fulgt deres egne musikalske veje. Ærlige og u-stylede har de begge i flere årtier været aktive musikere og vundet stor anerkendelse – og er da også efterhånden blevet en slags americana-superstjerner.
Tilsammen har de lavet over 30 albums, spillet utallige koncerter (herunder fem-seks i Danmark), har foruden andre priser hver vundet tre Grammyer, Colvin f.eks. i 1998 for Årets Sang og Årets Album, ”Sunny Came Home”, og er desuden nomineret syv gange. De to på nu 60 og 61 år med bl.a. 10 skilsmisser (Earle står for de otte), to afvænningsbehandlinger, en fængselsdom plus det løse bag sig. Colvin udgav i 2012 selvbiografien ”Diamond In The Rough”, hvor hun fortæller om anoreksi, depression, alkoholisme og karrierekriser. Earle har skrevet både en roman, noveller og et teaterstykke. Han kæmper imod bl.a. dødsstraffen i USA.
Med denne fælles ballast og en gensidig beundring har de nu endelig forenet kræfterne, har skrevet enkelte nye sange sammen, indspillet dette album, og de er begyndt på en række duokoncerter, der varer langt ind i fremtiden. Albummet her er lavet som et duetsamarbejde. De har skelet til denne disciplins country- og folkmestre og har hentet nogle standardsange fra 1960’erne: You Were On My Mind, Ruby Tuesday, Tobacco Road, Baby’s In Black, en obskur Emmylou Harris-sang Raise The Dead samt egne, nyskrevne sange, hvoraf You’re Right (I’m Wrong) er valgt som single.
Blandt de medvirkende musikere finder vi Chris Wood fra The Wood Brothers og Buddy Miller, som også har produceret. Desværre, for han har det med at fylde på med effekter. Så meget, at nogle sange næsten lyder som The Ravonettes. Earles lidt rå stemme passer godt til Colvins smukke klang. De findyrkede harmonier er lagt på hylden, så de lyder lidt flossede. Gemt, men garanteret ikke glemt, er også deres vanlige politiske udmeldinger. I stedet får vi en række ærlige, personlige og lidt dystre fortolkninger.
Af ovennævnte årsager havde jeg foretrukket en live-plade, men dette album skal nok blive et væsentligt og populært americana-dokument, og så kan vi jo håbe, at de lægger vejen forbi en dansk koncertsal.
