Den danske duo Waterfahl skiller sig blandt andet ud ved at stave navnet med et ekstra “h”. Det er dog ingen stavefejl, men en henvisning til duoens efternavn: Hanne Fahl på vokal og mundharpe samt Finn Fahl på guitar. Som min kollega Allan E. Petersen tidligere har bemærket, er navnet således en naturlig del af duoens identitet.
Waterfahl har gennem en årrække udviklet deres egen musikalske stil, som de kalder “Nordicana”, en blanding af bluespræget americana og skandinaviske rødder. Debutalbummet ”Sharp Flats” udkom sidste år og har opnået mere end 300.000 streams på digitale tjenester samt radiospil på blandt andet BBC Oxford, dansk landsdækkende radio og flere lokale stationer i både Storbritannien og Danmark.
På den nye LP ”Vandkantet” har duoen imidlertid valgt at synge på dansk. Efter mange år i det centrale England er Hanne og Finn Fahl vendt hjem, og det mærkes tydeligt på albummets stemning og tematik. Som titlen antyder, er pladen en kærlig hyldest til havet, stranden og livet ved kysten – præget af respekt, beundring, vemod og eftertænksomhed.
Waterfahl blev dannet i 2014 og har siden spillet talrige koncerter i Oxfordshire og omegn, bl.a. på festivaler som Bunkfest, Charlbury Riverside Festival og OxJam samt på en lang række spillesteder i området omkring Abingdon. Kernen i gruppen er fortsat Hanne og Finn Fahl, men ved særlige lejligheder medvirker også Simon Fahl.
Hanne Fahls varme vokal og mundharpe skaber stemningsfulde klangbilleder, mens Finn Fahls akustiske guitar danner det solide musikalske fundament. Sammen har de skrevet størstedelen af albummets sange. Deres blanding af folk, blues og pop fremstår naturlig og ubesværet, og de varme arrangementer giver musikken en rolig og indbydende atmosfære, som passer perfekt til albummets maritime univers.
På ”Vandkantet” medvirker desuden Nanna Rosenløv på bas, Lars Pedersen på trommer og percussion, Janus Bechmann på dobro og steelguitar, Simon Fahl på klaver og orgel samt Jens Thorst, der bidrager med vokal på et af albummets numre.
A-siden åbner afdæmpet og eftertænksomt, inden balladen “Moby Dick” følger efter. De første sange etablerer hurtigt albummets gennemgående stemning af hav, minder og refleksion. På “Ajstrup Strand” tages lytteren med til den jyske østkyst syd for Aarhus, hvor bluesprægede toner understøtter fortællinger om erindringer og længsel.
B-siden indledes på Mols, hvor sommerens afslutning og strandlivets forgængelighed danner rammen om mere vemodige tanker. Herefter følger den poetiske “Emily”, inden “En tur langs havnen” med Jens Thorst som fortæller giver levende billeder af mennesker, steder og stemninger. Hans duet med Hanne Fahl fungerer særdeles overbevisende. Havets kræfter og farer skildres stærkt i “Forlis”, mens albummet afrundes med den filosofiske “På kanten af livet”.
”Vandkantet” er ikke et album, der nødvendigvis afslører alle sine kvaliteter ved første gennemlytning. Til gengæld vokser det som et samlet værk, hvor de enkelte sange understøtter
hinanden gennem fælles temaer, stemninger og fortællinger. Havet er det naturlige omdrejningspunkt, men i virkeligheden handler albummet lige så meget om minder, livserfaringer og menneskets forhold til naturen.
Det er en varm, velspillet og stemningsmættet udgivelse, som især belønner den lytter, der giver sig tid til at opleve albummet som en helhed.
