Adventskransen, kalenderlyset, kravlenisserne og guirlander har for længst indtaget mange hjem, og med udsigt til Disneys juleshow Juleaftensdag burde julestemningen være i top.

Fredag aften kom så prikken over i’et, da tøjdyret Elge, med lidt støtte af Esben Langkniv, for tredje år i træk afholdt sit eget juleshow, denne gang på Wintercoat i Sabro.

Den østjyske sangskriver og troubadour præsenterede i første sæt sange fra det album, der gav Esben sit kunstnernavn. Nemlig den midtjyske ”Robin Hood” Jens Olesen, med tilnavnet Langkniv. Ifølge sagnet fordi han havde en kniv, der var bundet fast i en lang line, så han hurtigt kunne trække den til sig igen. De mange historier om Jens Langkniv, der levede for knap 400 år, siden har inspireret Esben Langkniv til en række sange om denne, alle fortællinger med fantastiske oplæg, fortalt med stor lune og humor, og alle med en morale.

Eksempelvis var det, ifølge Esben, Jens Langkniv der opfandt ”Moonwalk” og slet ikke Michael Jackson! Og når Esben stoppede op og holdt en kunstpause midt i en sang, så var det ”indlagt kvalitetstid” til tilhørerne!

Musikkernes skytshelgen Sankt Cæcilia blev også nævnt i forbindelse med en sang om Mordet på Erik Glipping, på netop Sankt Cæcilia nat.

Efter pausen gjorde Elge sin entre, men først efter at Esben havde givet en smuk instrumental udgave af Der er noget i luften. Så var der dømt jul med lidt variationer. Her var første nummer Nissens klage, hvor Esben i en causerende form fortalte om at nissen ikke var tilfreds med, at juleriet allerede begyndte midt i oktober!

Julemaden blev taget helt af bordet, da sangen om Mormors Ruskomsnusk blev serveret af Esben, og en lidt anderledes udgave af Disneys sang om Snehvide og de syv små dværge fik de store smil frem. Herefter sang Esben en sang fra ”Indkants-Danmark” om hans manglende ”Vaders”.

Plads til eftertænksomhed var der også med Hva’ Far og Julemanden kommer ikke i år, sidstnævnte sang om en enlig far, der skal holde jul uden sin søn.

Så kom endelig tidspunktet, hvor Elge fik lov at gøre sin entre, og han gav sit nummer, mens Esben måtte iføre sig sin Elge-hue og danse til Elges musik.Aftenen sluttede med en sang om menneskets ambivalente forhold til grisen og en smuk afslutning med nummeret Ingen der kan synge som mig.

Så kunne julefreden sænke sig over det østjyske trods storm og orkanagtige vindstød udendørs.