I 10 år var guitarist og sanger Greg Russell (UK) den ene halvdel af en populær duo med Cieran Algar på violin. De fik masser af succes, men gik for at pat år siden hver sin vej og er i gang med egne karrierer og andre samarbejder. Det er med glæde, vi nu præsenterer den fabelagtige musiker og trad-sanger alene: Greg Russell.
Den unge, engelske sanger og guitarist (med mere) er rundt i Danmark i disse dage, og lørdag 8. oktober står han på scenen i Metronomen på Frederiksberg. Han er rundet af den engelske, traditionelle musik, og de 10 års musikalske partnerskab gav begge de to musikere en fornem base og bagage, og de udsendte tre roste albums og modtog (mindst) to prestigefyldte priser.
Russell er vokset op i folkemusikkens favn og er blandt de yngre talenter, som får alle ældre folkemusikere til at smile lykkeligt. For traditionsmusikken får nye fortolkninger og energi og holder samtidig traditionen kørende for fuld musik. At de sammen vandt BBC Radio 2 Young Folk Award i 2013 og året efter Horizon-prisen siger ikke så lidt.
Greg Russell har været involveret i adskille spændende og innovative projekter i de senere å bl.a. med andre kendte musikere i ”Shake the Chains” og i en revival af Peter Bellamys ’folk ballad opera’ The Transport. Lyder spændende. Han er også med i The Band of Love, der udgav debutalbummet “Folk Fever” i 2018. Han er ”Inclined to be Red”, som hans soloalbum i 2017 fortalte.
Han har også udsendt et konceptalbum sammen med Danny Pedler, ”Field & Dyke. Han er en samfundsengageret musiker, som man kan høre i hans egne sange, der flettes sammen med hans fortolkninger. Og heldigvis også tilsat underspillet humor og selvironi. Greg Russell kommer til Danmark igen i foråret 2023.