Det tyder på, at folkemusik som genre har præget diskussionerne og refleksionerne på både DMA Folk og DMA World, og ønsket om nogle definitioner opstår naturligt, når nye tendenser udfordrer vores opfattelse af, hvad folkemusik er. Og hvor rummelig den er. Kan visesang f.eks. trives sammen med elektroniske DJ-kollektiver? Hvem skal agere musikmyndighed og forsøge at afstikke rammer?

foto50070Min egen foreløbige konklusion er blevet, at der ikke findes nogen klare definitioner eller grænser. Tværtimod har vi set, hvorledes tidligere vandtætte skodder mellem genrerne er blevet nedbrudt af musikere, som henter inspiration hvor som helst fra. Jeg har ikke kunnet finde brugbare rubriceringer herhjemme eller i udlandet. I ellers autoritative instanser som Billboard (det officielle internationale organ for musikbranchen), Bibliotek.dk (som ellers nok kan inddele alt ned i decimaler) og Wikipedia er der kun lidt hjælp at hente. Folkemusikuddannelserne og de relevante organisationer har heller ikke klare definitioner på begrebet folkemusik. Sidstnævnte kommer måske med et kvalificeret bud i forbindelse med det kommende årsskiftes organisatoriske omstruktureringer.

foto37170Med hensyn til selve genre- og subgenrebetegnelserne må vi forvente, at det fortsat bliver lige så skiftende som f. eks. Slangudtryk, og ældre betegnelser bliver udskiftet med nye.

Med udgangspunkt i situationen, hvor musikken bliver til, vil de fleste musikere helst påberåbe sig total kunstnerisk frihed. De vil ”ikke puttes i kasser”, som det blev udtrykt i en takketale ved DMA World – og med god ret. Problemet med musikbetegnelserne opstår dog allerede, når musikken skal præsenteres for offentligheden. Hvad enten det er på det lokale værtshus eller i ansøgninger om midler, så ønskes/kræves oplysninger om musikken. Og her taler tonerne, teksterne og rytmerne ikke for sig selv, men skal promoveres og verbaliseres. Her rammer virkeligheden teorierne, og musikken skal beskrives og have etiketter.

festival_ikonHer på Rootzone.dk forsøger vi også at beskrive musikken og holde styr på de mange betegnelser. Jeg benytter en slags katalogisering, hvor jeg holder fast ved FOLKEMUSIK eller FOLK (i hovedstaden og udlandet) som én musikgenre, og alle andre betegnelser er stilarter eller typer, herunder de bredere geografiske betegnelser: World, americana, balkan osv.

Folkemusik er fundamentet for al musik. Det er her musikere/komponister altid har kunnet hente inspiration, og alle de andre genrer lever af næring fra folkemusikkens rødder. Onde tunger vil sige, at folkemusikken plyndres, andre at den revitaliseres ved at blive brugt. Fakta er, at den bliver udnyttet, både fordi der ofte ikke er ophavsrettigheder til den, og pga. de musikalske og kommercielle muligheder, der kan være.  Derfor har vi i de senere år set en række musikere, som er kendt fra de andre genrer, bruge elementer fra folkemusikken. Og det er netop den mere kommercielle musik, som branchen hylder med DMA, og som medierne hellere vil omtale.

radiofolkSiden vi i sin tid først forsøgte at samle folkemusikken i en paraplyorganisation for at ligestille den med de andre genrer, må man erkende, at folkemusikken er den mest uoverskuelige genre at sætte rammer for og organisere. Selv om folkemusikken har det største antal udøvende musikere, er det også den genre, som tildeles mindst offentlig støtte.

logo folkI den bredeste betydning er folkemusik nemlig ikke kun spillemandsensemblerne. Det er bl.a. også de mange små musikforeninger, det er teenageren, som har skrevet en sang om mobning, sigøjnerorkestret, som står i vejen, når man skal med metroen, spillemanden der leder efter gamle nodebøger, visesangerne og harmonikaorkestrene, som især i denne tid tager ud og spiller på alderdomshjem og hospitaler. Det er Pavlovskis Balalajkaorkester, Almune, vokalselskabet Glas og hundredvis andre ensembler og solister, som rundt om i landet dyrker deres form for folkemusik og lever et stille liv i mindre miljøer.

Vi skal hylde og støtte eliten, vi skal præsentere dansk folkemusik i udlandet. Min bekymring opstår først, hvis vi overser den brede folkelige musik og ikke påskønner de traditioner, som er grundlaget for musikkens udbredelse.