Duoen Wenzell & Bugge med den unikke konstellation bestående af den klassiske percussionist Ronni Wenzell og folkemusikeren, violinist Kristian Bugge har været i Brasilien under OL. Her optrådte de både i Rio de Janeiro og sydpå i Sao Paulo.
Ronni Wenzell var i forvejen i Brasilien og skulle egentligt kun have været der et års tid. Men tiden gik, og han blev der længere tid end forventet. Kristian Bugge skulle have besøgt ham, men det blev aldrig rigtig til noget. Men så mødte Ronni Wenzell en lokal producent og fortalte, at den danske duo gerne ville spille så meget som muligt i det sydamerikanske land, hvis det var muligt.
Så det blev til flere koncerter, på cafeer, i koncertsale, Open Air scener på stranden, skolekoncerter, og i en favela, og det blev til i alt ni koncerter på seks dage, så det var ret vildt for duoen. Wenzell & Bugge fik filmet en af skolekoncerterne, der nu kan bruges som promotion. Blandt dem, der hørte de to danske musikere, var repræsentanter for Det Danske Kulturinstitut i Rio, og det vakte deres begejstring.
”De fortalte, at de til De Olympiske Lege skulle præsenterer danske musik og gerne ville have os med. Så det kunne vi ikke sige nej til, på trods af at det var under Tønder Festival”, fortæller Kristian Bugge med et smil på læben. Ronni Wenzell fortæller videre: ”En forening, der hedder SESI – Servico Social da Industria, havde også hørt os, og de ville gerne have os på en lille turne i delstaten São Paulo Det er en stor brancheorganisation med egne koncertsale og altså en af de helt store spillere i Brasilien”.
Kristian Bugge forklarer: ”Vi spillede også på skoleskibet Danmark. Der var åbent hus- arrangementer primært for danskere i Rio. Således blev alle de danske VIP-arrangementer med de kongelige holdt på skoleskibet, og der var et eller to arrangementer hver dag i den måneds tid, skoleskibet var i Rio. Så skibets tre kokke havde travlt med alle mulige slags anretninger lige fra pindemadder til store aftensmåltider”.
På Ipanema-stranden i Rio lå den danske pavillon på ca. 300 m2, der præsenterede dansk kultur, sport, turisme og virksomhedsfremstød. Ronni Wenzell siger: ”Pavillonen var åben for alle, og der spillede vi også. Der var et lille VIP-område, hvor bl.a. de kongelige kunne være. Pavillonen lignede et Dannebrogsflag, når man så det fra oven, og det havde en stor virkning. For det var muligt, fordi der var mange hoteller og højhuse i området, så man kunne se det store danske flag hver dag”.
Pavillonen var en stor succes, og der stod folk i kø hver dag for at komme ind og lytte til de forskellige koncerter med gratis adgang. Det var god branding af Danmark. ”Folk flippede helt ud, da vi begyndte at spille. Det var helt syret”, fortæller Ronni Wenzell. ”Folk udtrykker deres følelser meget og var helt oppe og køre. F.eks. blev vi filmet, og der kan man i baggrunden se to teknikere, der står og hopper og danser. Det var helt vildt, det var jo bare en lydprøve, og de er på arbejde, og det er dansk folkemusik”! Hertil tilføjer Kristian Bugge med et lunt glimt: Det er meget langt fra det jyske sindelag, hvor man efter koncerten ville sige: ”Det var da helt i orden”. ”Vi holdt også et par koncerter i koncertsale, også i Säo Paulo hvor SESI har deres hovedsæde, og der har de en monsterbygning ud til hovedstrøget Avenue Paulista. Da det var en søndag, hvor hovedgaden er bilfri, var der pakket med fol i det godtevejr. Så der spillede vi. Det var bare helt vildt, for de laver en fantastisk lyd, som bare brøler ned ad den brede avenue. Det føltes helt ”Orange Scene-agtigt”, for der var fyret godt op,” forklarer Ronni Wenzell begejstret.
Og hertil kan Kristian Bugge tilføje: ”Koncerten var nok en af de største oplevelser på turen, da vi havde hørt så meget om Sao Paulo med de store folkemasser i sommertøj og palmer og hele scenariet. Men også koncerterne på skoleskibet var en kæmpe oplevelse, for vi har jo altid hørt så meget om skibet, og mødet med de unge sømænd var også spændende”.
”Der er måske lidt sømand i dig”, driller Ronni Wenzell, ”For man har vel noget til fælles som musiker og som sømand”. Kristian Bugge kan kun give ham ret: ”Ja, enten er vi hjemme og længes efter at komme ud og spille igen, eller også er vi ude på turne og savner det hjemlige”.
Fotos: Søren Lund
”Vi var jo meget i inderkredsen, og da jeg kender musikinstituttet og formanden for den danske klub med flere, blev vi inviteret til en atletfest, og der var vi med til et lukket selskab. Så vi gik rundt mellem alle disse kendte danske sportsfolk. Lidt underligt, når man ser nogle af de bedste sportsfolk i verden, som man har fulgt på tv, og så møder man dem til en fest, hvor alle bare er almindelige unge mennesker, der gerne vil hygge sig”, fortæller Ronni Wenzell.
”Noget af det mest vilde var at se alle de soldater, der svært bevæbnet gik rundt dernede alle steder, men det var alt, hvad man mærkede til de ekstra sikkerhedsforhold. Der er tiggere og pågående gadesælgere, men ellers oplevede vi ikke noget ubehageligt. Tværtimod er folk gæstfrie og nysgerrige, når man kommer fra et andet land. I Danmark har man nok mistet den nysgerrighed, når der kommer mennesker fra et andet land”, mener Kristian Bugge.
Ronni Wenzell siger afsluttende: ”Jeg kender jo til forholdene her, så jeg havde frygtet ret meget, at nu går det helt i kaos, for Brasilien kan være lidt utjekket. Man kommer ofte med lange søforklaringer og udenomssnak, men på en underlig måde kommer det altid til at fungere i sidste øjeblik. Brasilianerne er jo sports- og festglade og vil gerne høre noget fra de udenlandske gæster, og de er altid klar til hygge og fest. Når OL så kommer til landet, så er der endnu en grund til festligheder, uanset om de er meget fattige eller de er mere velhavende. For de har alle et fantastisk humør og kan hygge sig med hinanden. Det er nok karakteristisk for Brasilien.
