Fra Quebec kommer trioen É.T.É med trad fra deres provins, selv om de også har baggrund i klassisk og jazz og ikke mindst brillerer med flotte vokalharmonier. Élisabeth Moquin, violin,/vokal/stepdans, Thierry Clouette, vokal og bouzouki med mere samt Élisabeth Giroux, cello/vokal formidler deres hjemlige musikkultur også på nye måder. Bortset fra de to E’er her er den canadiske ’delegation’’ ret så maskulin.
Lawrence Maxwell
Aysanabee er sanger/sangskriver og multiinstrumentalist med rødder i Canadas oprindelige befolkning, nemlig Sandy Lake First Nation i Ontario. Han albumdebuterede i efteråret 2022 efter en meget kreativ periode i coronatiden med ”Watin”, men rygterne om ham var løbet i forvejen via store festivaler over hele Canada. Han kaster sig ud i bl.a. indie, folk, electronica og endog soul. Watin er hans bedstefar, som medvirker på albummet med fortællinger fra sit liv ind imellem de 10 sange.
Adyn Townes er også fra det østlige Canada og er virkelig stærkt på vej frem. Han fik i 2019 en MNB Award for Song of the Year og blev året efter nomineret som Songwriter of the Year. Han optræder solo på festivalen og for første gang med sine eftertænksomme og fængende sange, gode historier og sin lyse stemme, som nok skal vække genklang med bl.a. kodeordene alternativ indie og folkpop.
Fra Halifax kommer Willie Stratton med country, folk og indierock, som er grundelementerne for denne sangskriver, guitarist og banjospiller. Tidligt begyndte han at skrive sange, og det kan han tydeligvis. I 2011 kom første album, nr. to, ”Deserter”, gav ham første nominering som Rising Star of the Year hos den canadiske ECMA (East Coast Music Association). ”Della Rosa” blev nomineret i kategorien Album of the Year. Det seneste, ”Drugstore Dreamin”, fra 2022 slår bare hans enorme talent helt fast. Stratton kommer med band.
Jeremy Dutcher
Fra Prince Edward Island kan vi glæde os til Lawrence Maxwells countrymusik med både traditioner og kontemporær sound. Han har tre albums bag sig, det nyeste fra 2022, som blev kaldt et stort canadisk alt-countryalbum af musikmagasinet Roots Music Canada, og han sammenlignes med andre store sangere. Maxwell kommer med band i ryggen foruden nomineringer og priser i lommerne.
Med Jeremy Dutcher fra New Brunswick er vi stadig i det østlige Canada. Han er fra den oprindelige befolkning, nemlig Tobique First Nation, og er en stærk repræsentant for sine forfædres musik. Han forener denne musik fra Wolastoq-dalen med sine egne kompositioner og udgav i 2018 sit debutalbum, ”Wolastoqiyik Lintuwakonawa”. Kun få taler sproget nu, men som Dutcher siger: ”Mister du sproget, mister du ikke bare ord, men en hel måde at se og opleve verden på fra et tydeligt indfødt perspektiv”. Han er både aktivist, komponist, musikhistoriker, klassisk uddannet sanger og en rigtig performer. Det bliver et spændende møde.
Med Ariel Posen fra Winnipeg bevæger vi os mod vest til provinsen Manitoba. Han har spillet guitar, siden han var ni år – er nu 34 – og har spillet med rootsrock-bandet The Bros. Landreth. Også i eget navn står han for rootsrock, blues og americana, og ikke mindst med sin slideguitar vil han og hans trio nok vække opsigt. Og begejstring.
Endelig skal vi rigtig vestpå, nemlig Saskatchewan og et band, som har spillet på TF før. The Dead South giver en blanding af bluegrass og folk krydret med en god portion satire og en energi som et rockband. De beskriver sig som ”et rockband uden trommeslager og et bluegrassband uden violin” Bandet beskrives også som outlaws, moderne hillbillies og ”Mumford & Sons’ onde tvillinger”! The Dead South begyndte som band i 2012 og er udstyret med guitar, banjo, mandolin, cello og masser af vokal. Med sanger og guitarist Nate Hilts i front har de skabt en egen lyd og et super show.
